Har du brug for en hulmursisolering? Eller skal vinduerne udskiftes til en mere energirigtig model? Så er det en rigtig god idé at komme i gang nu. Lige nu kan du nemlig stadig nå at drage økonomisk fordel af håndværkerfradraget og samtidig kombinere fradraget med et tilskud til energirenovering.

Håndværkerfradraget udløber med udgangen af 2014. Lige nu lader det ikke til, at politikerne vil forlænge ordningen. Derfor er det en rigtig god idé, at man igangsætter sin energirenovering i år, således at man både kan få fradrag og tilskud til energirenovering. Lægger man besparelser på boligens varmeregning oven i kan nogle energirenoveringer resultere i en tilbagebetalingstid på mindre end 1,5 år.

Energirenoveringer med håndværkerfradrag og tilskud:

  • De fleste former for isoleringsopgaver (krybekælder, tagkonstruktion, ydervægge, hulmursisolering)
  • Udskiftning af vinduer og døre til mere energirigtige modeller.
  • Installation af solfangere
  • Installation af luft-til-luft varmepumper, der erstatter olie-eller naturgasfyr

Sådan får du tilskud til energirenovering

De danske energiselskaber er blevet pålagt at ’opkøbe’ danskernes energibesparelser for aktivt at bidrage til at nedbringe Danmarks C02-udslip. Energibesparelserne, som energirenoveringerne medfører måles i kWh-timer. Jo højere antal sparrede kWh, som energirenoveringen medfører – jo større er tilskuddet. For at modtage tilskuddet til energirenovering er det vigtigt, at man sørger for at ansøge og få godkendt tilskuddet før arbejdet igangsættes. Energitilskuddet gives nemlig ikke per efterbevilling.

Man ansøger selv hos energiselskabet. Du kan finde en liste over energiselskaber, der yder tilskud til energirenovering her. Af listen fremgår det også hvilke takster de forskellige energiselskaber udbetaler tilskud til.

Tilskuddet til energirenovering er et ekstra bidrag til energirigtige renoveringer og det indvirker ikke på retten til at få håndværkerfradrag. Tilskuddet er skattefrit og vil i de fleste tilfælde blive overført til din konto, når tilskudsaftale og dokumentation er indsendt til energiselskabet. Du kan læse mere om tilskud til energirenovering i denne artikel.

Håndværkerfradrag

Håndværkerfradraget giver et fradrag på håndværkerens løn på op til 15.000 kroner per person i huset over 18 år. Modsat tilskuddet til energirenovering, så behøver du ikke nogle former for godkendelse eller tilladelse. I stedet er det vigtigt at arbejdslønnen fremgår særskilt af fakturaen for det udførte arbejde. Du skal sørge for at regningen er betalt digitalt – derfor er det kun dankort, girokort eller bankoverførelser, der kan godkendes til håndværkerfradrag. Når arbejdet er udført indberetter du selv dit håndværkerfradrag på SKAT’s TastSelv. Arbejdet kan indtastes så snart regningen er betalt.

Så meget kan du spare:

En af de energirenoveringer, som er meget rentabel er hulmursisolering. Har man eksempelvis en bolig på 120 m2 og 70 m2 hulmur, der opvarmes med fjernvarme kan en hulmursisolering resultere i en tilbagebetaling på under halvandet halvt år.
Et vejledende regneeksempel fra Papiruld Danmarks prisberegner illustrerer hvorledes fradrag, tilskud og pris:

  • Eksisterende isolering:ingen
  • Hvor mange m2 væg skal isoleres:70
  • Hvordan opvarmes huset:Fjernvarme
  • Kroner pr. liter/m3/kWh:0,6
Priserne i regneeksemplet er vejledende.
  • Energibespareslse pr. år: 7070 kWh
  • Bruttopris inkl. moms: 9625 kr.
  • Statens energitilskud: 1463 kr.
  • Håndværkerfradrag: 2579 kr.
  • Årlig varmebesparelse: 4242 kr.
  • Pris efter tilskud og fradrag: 5583 kr.
  • Tilbagebetalingstid: 1,32 år
  • Skattefrit afkast 75,98%

Flere fordele ved energirenovering

Fordelene ved at energirenovere boligen er utallige. Stigende energipriser og generelt højere skatter betyder at det bliver dyrere at varme boligen op. Energirenoveringer kan derfor betragtes som en form for fremtidssikring af boligen, der betyder lavere udgifter til varmeregningen og et forbedret energimærke.
Samtidig resulterer en energirenovering også i bedre indeklima og komfort i boligen. Trækgener og kold luft i boligen kan nemlig reduceres med en energirenovering.

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Luk