lommeregner pris

Bor du i et parcelhus, der er bygget før 80'erne, er der stor risiko for, at du har en tom hulmur, dvs. et tomrum mellem din ydervæg og din indervæg. Det er noget, der koster dig mange penge, for varmen siver simpelthen ud. Men du kan heldigvis gøre noget ved det, hvis du sørger for at isolere.

Det er ofte hensigtsmæssigt at isolere hulmuren ved at blæse isoleringsgranulat ind i hulrummet i muren. Man kan også vælge at isolere ydervæggen udvendigt, men det er både meget dyrere og tager en del længere tid at få udført, og så passer det heller ikke godt til et murstenshus.

Skal du hulmursisolere?

Først skal du finde ud af, om du overhovedet har en hulmur. Det kan du gøre ved at kigge på tegningerne af dit hus. Hvis du så har det, skal du tjekke, om den har brug for isolering. Det kan enten være, fordi den aldrig blev isoleret, eller fordi det gamle isoleringsmateriale er sunket sammen i mellemtiden.

Der er to måder, du kan få det tjekket på:

  • Med en infrarød måling med et termografisk kamera
  • Med en boring i en fuge, hvor der stikkes en pind eller krog ind

Det anbefales at man får en professionel isolatør til at hjælpe med et isoleringstjek. De kan samtidig også rådgive dig om, hvorvidt du skal isolere hele hulmuren eller eventuelt kun gavlene.

Hvor meget vil det koste?

Prisen for at hulmursisolere afhænger selvfølgelig af en del faktorer, som fx hvor mange kvadratmeter ydervæg der er tale om, og hvor mange centimer hulmuren er. Desuden spiller husets beliggenhed også en rolle i forhold til prisen på isolatørens arbejdsløn. Arbejdslønnen udgør ca. 30 – 45 % af udgiften, så det er ikke ligegyldigt, hvor i landet du bor.

Derfor er det meget svært at give en endegyldig pris, men generelt ligger prisen på en hulmursisolering et sted mellem 120 – 200 kr. pr. m2 inklusiv moms. Det kan dog også gøres både billigere og dyrere alt efter den specifikke opgave (se også: Så billigt kan det gøres).

Det er i øvrigt ofte muligt at få mængderabat hos nogle isolatører, og det betyder, at du kan være heldig at sænke din kvadratmeterpris med omkring 25 %, hvis du skal have lavet hele eller store dele af hulmuren.

Når du kigger på prisen, er der også stor forskel alt efter, hvor mange mm isolering der bliver blæst ind, for det kan være alt mellem 70 – 190 mm.

Priseksempel

Tager vi et eksempel på prisforskellene mellem 70 mm og 125 mm isoleringsgranulat i 3 forskellige kvadratmeterpriser kan priserne opstilles således:

Pris pr. m2 med henholdvis 70 mm og 125 mm:

Ved 0 – 50 m2 hulmur:           120 kr. / 145 kr.

Ved 51 – 350 m2 hulmur:         100 kr. / 120 kr.

Ved 351 – 500 m2 hulmur:      90 kr. / 108 kr.

Til sidst skal det også siges, at selve isoleringsgranulatet gør en stor forskel på kvadratmeterprisen. Der findes nemlig mange forskellige slags materialer, der bruges til formålet, som fx rockwool, papiruld og flamingo.

Her på Energihjem.dk samarbejder vi med nogle af Danmarks bedste isolatører, så ønsker du at få 3 uforpligtende tilbud, er du velkommen til at udfylde formularen på vores side.

Hjælp til udgiften

Når du skal til at hulmursisolere, skal du huske, at du til og med 2017 også kan bruge håndværkerfradraget for arbejdslønnen. Du kan få fradrag på op til 12.000 kroner pr. myndig person i hjemmet for grønne energirenoveringer.

Derudover kan du også få tilskud til energirenoveringer hos et energiselskab, som du selv kan søge om på deres hjemmeside. Du kan også spørge din isolatør, om de allerede har en aftale med et selskab og vælge at bruge den. Så sørger de for ansøgningsprocessen.

 OBS: Alle forhåndsgodkendelser til tilskud til hulmursisolering er sat på pause fra d. 22.3.17 og 3 måneder frem. I denne periode er det ikke muligt at ansøge om tilskud til hulmursisolering.  

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

2 Kommentarer

  1. Hej!
    Jeg vil gerne bede om 3 uforpligtende tilbud på hulmursisolering af vores hus.

    Mvh.
    Lars Hansen

Luk