Alt om hulmursisolering med Rockwool

Når du skal til at isolere din hulmur, er Rockwool et af de gode, traditionelle isoleringsmaterialer, du kan vælge mellem. Det har den fordel, at byggebranchen allerede har brugt det længe og derfor har et godt kendskab til dets egenskaber og anvendelse.

OBS: Vi har lavet en opdateret guide til isoleringsarbejde A-Å, som du finder her: Alt om isolering.

Hvad er Rockwool?

Rockwool er faktisk navnet på det danskejede firma, som på verdensplan er den største producent af isoleringsmaterialet stenuld – deraf navnet. Derfor er stenuld for os danskere gået hen og blevet ensbetydende med navnet Rockwool.

Men hvad er det så?

  • Rockwool er i virkeligheden en efterligning af et af naturens fænomener.
  • Idéen kom efter et vulkanudbrud på Hawaii, hvor man fandt uldtotter af sten.
  • Det er et af de mest brugte isoleringsmaterialer med meget bred anvendelse.
  • Rockwool fremstilles ved at smelte sten, kalksten, briketter og råmaterialer ved 1.500°C.
  • Det er et naturmateriale, der stort set svarer til sammensætningen af jordskorpen.

Priseksempel på hulmursisolering med Rockwool:

Rockwool-isolering: 80 mm
Hulmur: 110 m2     
Kvadratmeterpris: 190 kr.

Omkostning: 20.250 kroner

Benytter man samtidig håndværkerfradraget, kan den samlede udgift reduceres.

Fordelene ved Rockwool:

  • For det første har materialet bevist sin isoleringsevne gennem mange års anvendelse.
  • Rockwool er fremstillet af fornybare materialer, så du bruger ikke en knap ressource.
  • Det er brandhæmmende og kan modstå temperaturer på over 1000° C.
  • Din hulmursisolering kommer derfor også til at virke som en effektiv brandbarriere.
  • Materialet er vandafvisende og giver ikke fugtproblemer.
  • Rockwool er desuden miljøcertificeret.

Til sidst skal det også nævnes, at stenulden kan genanvendes, da den ikke indeholder giftstoffer.

Hvordan foregår hulmursisoleringen?

Det er nemt og hurtigt at få lavet en hulmursisolering med Rockwool. Isolatørerne fjerner først mursten i din ydermur med 1,5 til 2 meters mellemrum og blæser bagefter Rockwool-granulat ind i hulmuren via hullerne. Når de er færdige med indblæsningen, lukker de hullerne med de samme sten, som blev taget ud, og sørger for, at fugerne får den samme farve som de andre.

Alt i alt tager det normalt kun en enkelt dag, og bagefter kan indgrebet næsten ikke ses.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *