sommerhus elafgift

Mange har allerede indviet sommerhuset for i år, og de fleste har nok også haft gang i både brændeovnen og el-radiatorerne. Og til dig som netop har tændt for el-radiatoren i sommerhuset, for at undgå kolde fødder om morgenen, er der godt nyt.

Per 1. februar 2019 blev det nemlig muligt for sommerhusejere at få en reduktion i el-afgiften. Noget som ellers førhen har været forbeholdt helårsboliger.

Forbruger du for over 4000 kWh vil du spare penge

Som sommerhusejer kan du nu få en reduktion i din el-afgift, hvis dit forbrug overstiger 4000 kWh om året. Udover brune fødder og mad på terrassen – kan sommerhusejere derfor også se frem til at få en lavere varmeregning.

Helt konkret betaler sommerhusejerne det samme som hidtil, indtil de overtiger de 4000 kWh i forbrug, derefter falder prisen markant.

Så meget sparer du eksempelvis:
Forbrug op til 4.000 kWh/år – 88,40 øre uden moms.
Forbrug over 4.000 kWh/år – 25,90 øre uden moms. Besparelse: 62,50 øre/kWh.
Kilde: Ørsted.dk

Grøn omstilling og flere turister i vintermånederne

Muligheden for el-reduktion i sommerhuse skal gøre det mere attraktivt at tænde for el-radiatoren i stedet for brændeovnen. Samtidig skal tiltaget også åbne for, at det økonomisk kan betale sig for sommerhusejere at leje sommerhuset ud i vintermånederne.

Som det er i dag, koster det dyrt på el-regningen at leje et sommerhus ud om vinteren. Den regning går til lejeren af huset, og det er derfor ikke særlig attraktivt for udenlandske gæster at leje et sommerhus i vinterhalvåret.

Læs også: Sådan reduceres varmeregningen i el-opvarmede boliger

365 dage i sommerhus

Samtidig giver den nedsatte el-afgift mulighed for, at sommerhusejerne selv kan nyde deres hus året rundt – uden at skulle tænke på, at el-regningen løber løbsk.

Tiltaget blev vedtaget med den nye finanslov i 2019 og trådte i kraft den 1. februar 2019. Regeringen har afsat 200 millioner kroner til at ligestille sommerhuse der er el-opvarmede med el-opvarmede helårsboliger.

For at få del i besparelserne skal du tjekke:
  • At du har el-varme, luft-til-luft varmepumpe, luft-til-vand varmepumpe eller jordvarmeanlæg i dit sommerhus.
  • At du ikke allerede får reduceret elafgift. Det vil i så fald fremgå af din el-regning.
  • At din bolig er registreret i kommunens BBR-register som et el-opvarmet sommerhus.
  • At du kontakter dit energiselskab og udfylder energiselskabets skema for at få registreret din reduceret el-afgift.
  • At du videresender skemaet til din kommune, som skal bekræfte, at du opfylder kravene for at få reduceret el-afgift.
  • Skemaet skal du sende retur til dit energiselskab.

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Luk