Connie Hedegaard kommenterer fremtidsaviser

Dagbladet Information har tænkt langt ind i fremtiden og udgivet to aviser fra år 2059. Klima- og Energiminister Connie Hedegaard kommenterer her på de færdige aviser.

Dagbladet Information har som tidligere beskrevet haft gang i et projekt med at lave to forskellige fremtidsaviser. Tirsdag den 6. oktober udkom de to aviser så, og Information fik blandt andre klima- og energiminister Connie Hedegaard til at læse dem.

– Det er godt som en øjenåbner, var en af kommentarerne fra Connie Hedegaard.

Generelt vil ministeren dog ikke helt acceptere præmisserne for især den ene avis, som kaldes katastrofeavisen. Hun tror nemlig ikke på, at verdens lande kan undgå at etablere et samarbejde om at redde klimaet og undgå de store klimaforandringer.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *