Regeringen giver energitilskud
Så er der godt nyt til danske boligejere. Selvom der formentlig ikke er udsigt til en samlet pulje for energivenlige renoveringer, så har regeringen alligeve besluttet at yde et tilskud, der skal hjælpe boligejere. I den nye finanslov er der nemlig afsat et beløb på 400 millioner kroner til udskiftning af oliefyr til fordel for mere moderne og klimavenlige energisystemer.
- Med den nye ordning sikrer vi, at folk får en større tilskyndelse til at skifte deres gamle oliefyr ud med for eksempel varmepumpe eller solvarme. Jeg tror, at det her vil hjælpe rigtig mange til at se, at der faktisk er mange penge at hente på varmeregningen, selvom det kræver en investering her og nu, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard om det nye tilskud.
15 til 25 procent
Tilskuddet vil fungere som en skrotningsordning, så man kan se frem til at modtage et beløb, hvis man skrotter sit gamle oliefyr og i stedet investerer i for eksempel en varmepumpe eller et solvarmeanlæg og kombinerer det med et nyt fyr eller en tilkoblink til fjernvarmesystemet. Umiddelbart vil tilskuddet lyde på mellem 15 og 25 procent af den anskaffelspris, der er på det nye energisystem.
- Hvis man vælger en energieffektiv løsning, når man udskifter sit gamle oliefyr, så er der en lang række gevinster at hente - både for den enkelte forbruger, for klimaet og for den danske beskæftigelse. Det er et skridt på vejen ud af den økonomiske krise og samtidig et skridt mod en mindre afhængighed af fossile brændsler, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.
Ansøgning
Det er endnu ikke endeligt på plads, hvornår der kan søges om tilskuddet, men det bliver sat i søen så hurtigt som muligt. Det ventes, at der åbnes for ansøgninger i starten af december, når den nye finanslov endeligt er vedtaget.
UPDATE (april 2011): Få tilskud fra energiselskaberne
Der er mange som ikke er klar over det, men faktisk kan du få tilskud til energirenoveringerne ved at “sælge” din besparelse til energiselskaberne. Vi har lavet en grundig artikel som forklarer præcist hvordan du får mest tilskud. Læs artikelen om tilskud fra energiselskaberne hér.
Hvis du vil have besked, når der er nye tilskudsordninger, så tilmeld din e-mail adresse her:
Tilmeld din email hér
Foto: Jacob Dall

Lignende artikler:
- Regeringen vil forbyde oliefyr Fra 2017 skal det være slut...
- Op mod 50.000 kroner i energitilskud Regeringens kommende energirenoveringspulje skal kaste et...
- Ærgrelse over udskudt energitilskud Regeringen har valgt at udskyde tilskuddet...






Chris Levinsen
01. dec, 2009
Jeg syntes at det er en rigtig god ide med et sådan energitilskud, men skulle man ikke også lige tænke på dem som vælger at bygge et helt nyt hus i energiklasse 1 med jordvarme. Hvad med dem skal de kigge på at de ligeså godt kunne have renoveret deres gamle hus. Det ikke fair.
Ole Søegaard
10. mar, 2010
Helt enig med Lewinsen. Med fjernvarme er man afskåret fra de vedvarende energikilkder – det er forståeligt set fra varmeværkernes effektivitet og økonomi, men det er ikke forståeligt, at regeringen ikke giver tilskud til energibesparende renovering af ældre huse, når CO2 udslippet skal reduceres.
Niels Møller
19. okt, 2010
Er der nogle som ved om der kommer nye energitilskudspuljer i 2010-2011, da jeg gerne vil igang med at udskifte min el-varme med varmepumpe????
Niels Møller
Magnus Krabbe
20. okt, 2010
Hej Niels
Det er meget svært at spå om fremtiden, så det vil jeg ikke kaste mig ud i. Men umiddelbart har vi ikke kendskab til, at nye tilskudsordninger skulle være i støbeskeen. I øjeblikket kan du kun få tilskud til at skrotte dit gamle oliefyr, og den pulje er langt fra opbrugt.
Til gengæld er almindelig el-varme måske den dyreste opvarmningsform overhovedet, så der skulle være gode muligheder for, at det alligevel kunne være økonomisk rentabelt for dig at skifte.
Med venlig hilsen
Magnus
Energihjem.dk
sandie
20. jan, 2011
Nu snakkes der jo en del om, at der igen skal gives tilskud eller en eller anden form for ny gulerod for at man investerer i grøn energi…
Vi har lige købt et hus fra 1924 med et gammel oliefyr og el-varme…
Vi er selvfølgelig interesserede i at få så meget tilskud som overhovedet muligt til en ny varmekilde…
Er der virkeligt kun tilskud på at få oliefyret skrottet? er det lige meget hvilken fremtidig løsning man væler om det er jordvarme eller solfangere???
Magnus Krabbe
20. jan, 2011
Hej Sandie
Den tilskudsordning som kører i øjeblikket, er kun målrettet forbrugere, der skrotter oliefyret. Det er bestemt ikke alle energikonverteringer, der gives tilskud til. I kan få tilskud, hvis I skrotter oliefyret og i stedet installerer jordvarme, varmepumper, solvarme eller fjernvarme.
Størrelsen på tilskuddet afhænger af, hvilken opvarmningsform I vælger.
- Til etablering af jordvarme (væske-vand varmepumpe) ydes et tilskud på kr. 20.000,-
- Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på kr. 15.000,-
- Til etablering af fjernvarmeunit ydes et tilskud på kr. 10.000,-
- Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget.
Du kan læse meget mere om ordningen på www.skrotditoliefyr.dk
Håber det var svar på dit spørgsmål
Med venlig hilsen
Magnus
Energihjem.dk
Sandie
21. jan, 2011
Ja, det hjalp lidt…
Men jeg tænkte også, om der er noget nyt/mere på vej fra regeringen? Jeg synes hele tiden der kører en streamer på “Update”, hvor der står at regeringen nu vil give tilskud til at husejere gør deres huse mere energivenligt…
Og for mig lugter det lidt af, at der er en ny – eller endnu én ordning på vej.
Er der nogen, der ved mere om det??? Eller har jeg bare overfortolket og tænkt ønsketænkning?
Magnus Krabbe
21. jan, 2011
Hej igen
Vi er ikke bekendt med, at der skulle være nye tiltag på vej, desværre…Dog har flere forslået at lave en tilskudsordning, blandt andet Dansk Byggeri og SF. Men om det bliver til noget, og hvornår det skulle blive, er meget svært at spå om.
Men en række energiselskaber kører forskellige tilskudsordninger for energirenoveringer. Blandt andet giver Dong Energy tilskud til at nye energisparende gasfyr. Prøv at kontakte dit el- og varmeselskab, mange af dem kører kampagne med tilskud for at leve op til deres kvotebestemmelser.
Med venlig hilsen
Magnus
Energihjem.dk
Ea Hansen
19. mar, 2011
Hej
Jeg har overtaget et hus fra 1977 pr. 1.2.
Jeg skal have efterisoleret på loftet og sat nye vinduer i. Er der nogen mulighed for at få noget tilskud til det?
Johnny Krogsgård
21. mar, 2011
Hej Ea,
Ja der er ret stor sandsynlighed for at du godt kan få tilskud til i hvert fald isoleringen. De fleste isolatører har efterhånden lavet aftaler med eksempelvis energiselskaber som giver tilskud for at leve op til deres kvotebestemmelser. Det betyder at isolatøren har de ansøgningsskemaer der skal til, og de kan i de fleste tilfælde også hjælpe med at udfylde dem. Jeg vil anbefale dig at indsende din opgave, hvorefter du bliver kontaktet af tre leverandører, spørg så ind til hvorvidt de har ordninger med tilskud.
Håber det hjælper dig videre, ellers er du naturligvis velkommen til at skrive igen..
Johnny
Energihjem.dk
Lene Kjeldsen
04. maj, 2011
Jeg savner tilskud til erstatning af el med alternativ energi. VI er nogle i landzonen, der gerne vil omlægge så meget forbrug af fossilt energi til mere miljøvenlig. Har solfangere, der sammenkobles med brændeovn i mørke tider. Men der er plads til forbedringer (luft/vand). Desuden vil en miljøafgift på brændeovne ikke være godt for os i det åbne landskab. Vi brænder ikke mælkekartoner eller malet- eller imprægneret eller (vådt) træ. Vi har et tæt samarbejde med skorstensfejeren – og følger hans vejledning og råd.
Dorthe Olsen
17. maj, 2011
Hej!
Vi har købt et parcelhus fra 1972, hvor vinduerne er fra dengang.. Og der var ikke tænkt så meget på at de skulle spre energi på det tidspunkt, så vi vil gerne skifte dem alle ud..
Og vil gerne spørge jer om I ved nogle puljer, hvor vi kan søge om tilskud til at skifte vinduerne ud?
Venligste hilsener Dorthe
Johnny Krogsgård
17. maj, 2011
Hej Dorthe, tak for din kommentar. Jeg kan glæde dig med at I formentlig godt ville kunne få tilskud til udskiftning af jeres vinduer. Vi har lige lavet en hel artikel herom, som du kan læse her: Få tilskud til energirenovering.
Håber det hjælper dig videre med jeres energirenovering.
Johnny
Energihjem.dk
Finn Olsen
17. okt, 2011
Fint med at forbedre miljøet og endnu bedre hvis der spares “døde”afgifter !
Er der tilskud til at skåne miljøet ved at etablere spillevandsresningsanlæg med beplantet filter, som
det jeg så ved en udstilling i Hårlevhallen, Stevns kommune d.13.11.11. et af anlæggene var Kilianwater.com. ?
Johnny Krogsgård
17. okt, 2011
Hej Finn, tak for din kommentar. Vi er desværre ikke bekendte med tilskud til spillevandsrensningsanlæg.
Nils Hald
24. okt, 2011
Hej
Hra købt en ejendom, hvor der er et gammelt oliefyr.
Kunne godt tænke os at bygge et nyt hus, og lave jordvarme.
Kan der søges tilskud?
Venlig hilsen
Nils Hald
Johnny Krogsgård
25. okt, 2011
Hej Nils, undskyld det sene svar.
Der ydes desværre ikke tilskud fra energiselskaber til jordvarme i nybyg. Havde du derimod valgt at udskifte oliefyret i dit eksisterende hus med jordvarme, så var der noget at hente.
Johnny
Energihjem.dk
Paw
25. okt, 2011
Jeg står overfor og vil skifte mit gamle gas kedel ud med et nyt det er fra ca. år 1988 og vil skiftet til et AAA gaskedel og vandvarmer kan jeg få tilskud til det?? Hvor og hvordan???
Hilsen Paw S.
Johnny Krogsgård
26. okt, 2011
Hej Paw, du kan godt få tilskud til udskiftning af din gamle gaskedel, hvis blot den nye er en kondenserende type. Som beskrevet i artiklen, kan det være lidt en jungle at få fat på energiselskaber som kan/vil hjælpe med tilskud, men der er desværre ikke andet end blot at ringe rundt til diverse selskaber og høre (nogle har dog hjemmesider med online ansøgning)..
Husk du må ikke gå i gang med renoveringen før du har fået samtykke til dit tilskud.
Johnny
Energihjem.dk
Tim Hansen
31. okt, 2011
Hej
Jeg har i dag et Vølund 610 oliekedel fra 1992 uden vejrkompensering, som jeg overvejer at udskifte med en Baxi Block Kondens MK4 oliekedel…
Er dette det rette at gøre og hvor meget kan man forvente at spare 10, 20, 30 40 %
Bor i et lille rækkehus på 98 kvm
Forbrug i dag 1600 L + lidt hygge i brændeovn
Min Olietank er godkendt til 2028
Så vidt jeg kan se kan dette købes for helt ned til 22.000 kr. + selvfølgelig aftræk og installering.
Synes gas tilslutning og så videre løber hurtigt op…
Mvh.
Tim Hansen
Johnny Krogsgård
14. nov, 2011
Hej Tim, jeg har forsøgt at finde et svar til dig, men må desværre melde pas. Jeg har talt med tre af vores leverandører og alle siger at der er for mange ubekendte faktorer til at de kan svare præcist. Jeg vil derfor anbefale dig at tage fat på en installatør fra lokalområdet som eventuelt kan komme ud og kigge på mulighederne.
Er meget ked af at vi ikke kunne hjælpe i denne omgang, men du er naturligvis mere end velkommen til at forsøge igen hvis du har andre spørgsmål.
Johnny
Energihjem.dk