Jordvarmeanlæg

Jordvarmeanlæg

Så meget sparer du ved at installere jordvarmeanlæg i din bolig: Jordvarmeanlægget er hurtigt tjent ind, selvom det koster noget at etablere. Et jordvarmeanlæg er tjent ind på omkring 10 år og du sparer lynhurtigt 50-60% på din varmeregning.

Spar miljøet for CO2 udslip med jordvarme

Hvis du skal bygge nyt hus eller ønsker at udskifte dit nuværende oliefyr eller elvarme med noget mere miljøvenligt, er jordvarmeanlæg et godt bud. Selvom anlægget bruger strøm til at omdanne jordvarme til energi, er jordvarme en miljørigtig opvarmningsform. For hver 1 kilowatt elektricitet, du bruger i strøm, får du 3-3 ½ kilowatt varme. Hvis du etablerer jordvarme anlæg, nedsætter du boligens CO2-udslip med 50-75 %.

Fordele ved jordvarme

  • Billig energi
  • Ingen vedligehold
  • Anlægget er nemt at grave ned i forbindelse med nybyggeri

Ulemper ved jordvarme

  • Det koster 100.-120.000 kr. at installere et jordvarmeanlæg
  • Jordvarme er afhængig af el og dermed elpriser
  • Nedgravningen af slanger kræver god plads

Hvordan fungerer jordvarmeanlægget?

Jordvarmen udnytter den oplagrede, passive solenergi i jordens øverste lag.
Et jordvarmeanlæg består af en lang slange og en varmepumpe. Slangen graves ned i jorden, – jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan den trække ud af jorden. Du har brug for et jordareal på 1-3 m2 pr. m2 boligareal for at få effektiv jordvarme. Varmepumpen til jordvarme anlægget kan placeres i bryggerset. Her bliver jordvarmen omdannet, så den kan bruges til opvarmning og varmt vand.
Anlægget til jordvarme styres elektronisk. Temperaturen i varmeanlægget reguleres efter temperaturen udenfor. Et jordvarme anlæg er et lukket system, så der skal ikke fyldes noget på anlægget. Den eneste vedligeholdelse er rensning af et filter i pumpen en gang om året.

En varmepumpe består af fire dele:

  • En fordamper, der optager varmen
  • En kondensator, der afgiver varmen
  • En kompressor, der hæver temperaturen
  • En termoventil, der regulerer mængden af kølemiddel

Send en beskrivelse af din opgave ind ved at klikke på knappen nedenfor, så sørger vi for at formidle kontakten til professionelle leverandører af jordvarme anlæg.


Lignende artikler:


Jordvarme Jordvarme kan virke dyrt og uoverskueligt,...

BP Jordvarme Hvis du vil nedsætte CO2-udslippet i...

Jordvarme på vej i byerne Ny teknik gør det nu også...

2 Kommentarer til “Jordvarmeanlæg”

  1. Jeanette schøndorff

    09. nov, 2009

    Hej
    Jeg har haft et firma ude der hedder Alternativ varme for at give os i tilbud på et jordvarme anlæg.
    Vi havde et møde med en konsulent fra firmaet som kom og målte op og spurgte ind til vores behov og for kontrollere om det var muligt at installere anlægget.
    Efter et par dage kontaktede de os igen og oplyste os at der ikke var nok areal til rådighed for jordvarme slangerne og de foreslog os derfor vi fik installeret en Luft vand varmepumpe.
    Vi besluttede os for at vælge denne løsning i august måned og de kom så 1 uge efter og installerede den nye luft vand varmepumpe.
    Dette tog 2 dage og vi var derefter meget spændte på hvordan anlægget ville køre.
    Det er så først nu vi har haft rigtig mulighed for at prøve anlægget da vi ikke har haft brug for varme før og jeg må sige at det fungere efter hensigten indtil videre.
    vi kan ikke mærke nogen forskel på varmen men til gengæld har vi ikke den støj i vores fyrrum som vi havde med vores oliefyr og vi kan se på vores el måler at det kommer til at blive en lønsom forretning at have skiftet det gamle oliefyr ud.
    Vi kan derfor varmt anbefale at skifte til en sådan løsning og firmaet vi brugte var yderst service mindet.

    God vinter til alle jer

    Venlig hilsen

    Jeanette og Jesper
    Solrød strand

    Besvar denne kommentar
    • Casper Vestereng

      09. nov, 2009

      Hej Jeanette og Jesper,

      fedt at I kunne finde frem til en løsning, der passede jer. Det lyder spændende, og jeg håber, at I kan skrive en kommentar herinde igen om lidt tid, når I har endnu bedre overblik over, hvor meget I kommer til at spare med den nye pumpe. Og så lyder det da som en lækker sidegevinst, at støjen også er reduceret. :-)

      Tak for kommentaren og held og lykke med pumpen,

      mvh

      Casper, Energihjem.dk

      Besvar denne kommentar

Skriv en kommentar



LÆS OGSÅ:


En varmepumpe udnytter den naturlige varme i luften og sender varmen rundt i huset. Varmepumper kan anvendes hele året, og ...