Jordvarme
Jordvarme er en miljøvenlig, billig og energibesparende varmekilde, som henter varmen i jorden. Jordvarme reducerer det miljøskadelige CO2-udslip med op til 40 procent i forhold til et oliefyr eller elvarme. Miljøvenlig jordvarme kræver ingen vedligeholdelse udover et filter, som skal renses cirka en gang årligt.
Økonomisk klogt
Installation af jordvarme er en investering, som over en årrække vil tjene sig selv hjem. Du får billig og ren energi i det daglige uden hensyntagen til energiprisernes ustabilitet.
I forbindelse med et boligsalg er det desuden attraktivt, at huset har en miljøvenlig og energibesparende varmekilde, som bruger moder jords grønne energi. Hvis du ønsker at læse mere, så har vi lavet en uddybende artikel om jordvarmeanlæg.
Et jordvarmeanlæg opsamler den lave temperatur i jorden, som via en kompressor øger temperaturen, så den kan bruges til opvarmning og varmt vand.
Fordele ved jordvarme
- Billig energi, som kan halvere energiregningen. Investeringen kan blive bedre år efter år
- Ingen vedligeholdelse, da et jordvarmeanlæg er et lukket system
- Anlægget passer stort set sig selv
- Nemt at grave ned i forbindelse med nybyggeri
Ulemper ved jordvarme
- Prisen er relativ høj. Et jordvarmeanlæg koster mellem 100.000 og 120.000 kroner
- Jordvarme er afhængig af el og dermed selvølgelig elpriserne
- Det kræver god plads i sin have at nedgrave slangerne til jordvarmeanlægget

Lignende artikler:
- Jordvarme på vej i byerne Ny teknik gør det nu også...
- BP Jordvarme Hvis du vil nedsætte CO2-udslippet i...
- Jordvarmeanlæg Jordvarmeanlæg er miljøvenlig opvarmning. Et jordvarmeanlæg...






Marianne Munck
01. jan, 2011
Kan man få mere varme i sit hus om vinteren, hvis jordvarmen hentes under en terasse med sorte fliser af sten eller beton?
Venlig hilsen
Marianne Munck
Johnny Krogsgård
04. jan, 2011
Hej Marianne,
Det må siges at være et kvalificeret spørgsmål, Vi har spurgt rundt blandt flere jordvarmespecialister og ingen af dem har kunne give mig et endegyldigt svar. Som udgangspunkt kommer jordvarmen jo inde fra jorden, så på baggrund af dét burde sorte fliser ikke have nogle effekt. Når det dog er sagt, så påvirkes jordens varme naturligvis også ovenfra så jeg kan ikke udelukke at din teori have en lille effekt.
Hvis der er andre her på siden som kan byde ind, så smid gerne en kommentar.
Johnny Krogsgård
Energihjem.dk
Henrik Bjørn Andersen
28. feb, 2011
Hej Marianne & Johnny !
En kommentar til spørgsmålet ang. jordslanger under sorte fliser.
Men først en korrektion – jordvarmen kommer IKKE fra jordens indre ! Det er solvarme som er akkumuleret i jorden. I kan betragte jorden som batteriet i en mobiltelefon. Om sommeren har man en lavt energiforbrug og man kan derfor “lade” jorden op med energi. Om vinteren er energiforbruget højt, og tilførslen fra solen lav, så her “aflader” man jorden for energi. En jordslange er derfor koldest i slutningen af marts måned.
Spørgsmålet ang. sorte fliser: Der er intet problem med at nedgrave jordslangen under sorte fliser. Rent faktisk er sort den farve der optager mest energi. Tænk på hvor varmt der kan blive i en sort bil om sommeren. Det der er vigtigt er, at solen kan skinne på området hvor jordslangerne er nedgravet, hvis hele eller store dele af området i skygge hele tiden, så er det noget skidt.
Håber at have kastet lidt lys over sagen.
I er meget velkommen til at kontakte mig for en uddybning.
Henrik Bjørn Andersen
Johnny Krogsgård
28. feb, 2011
Hej Henrik, mange tak for din kommentar, det kastede bestemt lys over sagen. Du nævner at det “ikke er noget problem” at få jordvarme under sorte fliser, men vil du ligefrem vurdere at det er bedre end eksempelvis jordvarme under almindelig græs?
Johnny
Energihjem.dk
Henrik Bjørn Andersen
28. feb, 2011
Hej Johnny !
I forhold til at få solenergien ned i jorden er de sorte fliser
nærmest optimale.
Men der er et andet forhold som gør sig gældende.
Nemlig at der i en del af året også bliver tilført energi til
jordslangen via regnvand, som trækker ned i jorden.
Dette tilskud vil givetvis være mindre end ved alm. græs.
Dog vil der afhængig af typen af belægning trænge noget regnvand ned.
Men det er plus og minus, og jeg vurderer ikke at det er dårligere med sorte fliser end alm. græs.
Til din info, så har vi installeret anlæg hvor en del af jordslangen ligger under en asfalteret indkørsel, og det kører super.
Mv. Henrik
Marianne Munck
28. feb, 2011
Ideen kan måske føres videre til hustage. I sommers arbejdede jeg på et kontor i en lav bygning, hvor der blev så varmt i løbet af dagen, at alle døre og vinduer måtte åbnes. Her kunne de omtalte vandrør under taget bruges til både at holde temperaturen nede om sommeren, og oplagre varme på en tilsvarende måde som jordvarmeanlæg. Men det kræver måske et ret stort og fladt tagareal, før det kan få en betydelig effekt på varmeregnskabet.
Henrik Bjørn Andersen
28. feb, 2011
Hej Marianne !
God ide – som vi allerede har afprøvet med den store danske tagproducent ICOPAL. Vi har sammen med dem udviklet en tagløsning, hvori der er indlagt slanger.
Løsninger kaldes et energitag, og kan så kobles sammen med en varmepumpe. Og det virker rigtigt godt – rent faktisk så godt at ICOPAL i 2010 modtog DI`s innovationspris for dette projekt. De var dog flinke nok til også at give os lidt af æren.
Mv. Henrik
Marianne Munck
28. feb, 2011
Hej Henrik
Du kan måske svare på følgende:
Hvor mange m^2 tagareal skal der til for at dække et almindeligt varmeforbrug i et almindeligt dansk parcelhus?
Eller spurgt på en anden måde, hvor meget af varmeforbruget kan dækkes ind på den måde i et almindeligt parcelhus i Danmark?
Mvh. Marianne
Henrik Bjørn Andersen
08. mar, 2011
Hej Marianne !
Undskyld det sene svar, men jeg har været bortrejst.
Et energitag skal helst kombineres med en jordslange, for at kunne dække forbruget til et parcelhus. Denne jordslange kan være noget kortere end normalt, idet den får hjælp fra energitaget. (Fx. 200m. istedet for 400m.)
Med en sådan kombination, får du et super system som er meget bedre end et traditionelt jordvarme system. Hvor meget etageareal, som skal bruges kan jeg ikke svare på. Her må du kontakte ICOPAL.
Mvh. Henrik