Energivinduer
Du kan spare mange penge ved at skifte dine gamle vinduer ud med lavenergivinduer – om du skifter fra termoruder eller et-lagsglas. Det kan du, fordi du reducerer dit energiforbrug betragteligt – og det kan aflæses på din varmeøkonomi. Samtidig opnår du et bedre indeklima i boligen – du vil ikke længere opleve træk eller kuldenedfald fra vinduerne.
Du sparer energi ved at få lavenergivinduer
Lavenergivinduer mindsker varmetabet gennem ruderne og giver dermed et lavere energiforbrug. Lavenergivinduerne lader solens varme trænge ind i huset uden at lade den opvarmede luft indefra komme ud.
Lavenergivinduer er gode for miljøregnskabet
Hvis du installerer lavenergivinduer i et almindeligt parcelhus, vil du kunne reducere husstandens årlige CO2-udslip med omkring 750 kg.
Hvordan fungerer lavenergivinduer?
Der kommer mere varme ind gennem vinduet end der lukkes ud: Det inderste lag glas er i lavenergivinduerne er belagt med en tynd metalbelægning, der reflekterer varmen tilbage i rummet. Herved får du størst mulig lysindfald og mindst muligt varmetab.
Lavenergiruder kan være mærket med energiklasse A, B eller C, hvor A er den bedste.
Få et bedre indeklima med lavenergivinduer
Der vil være meget mindre kuldenedfald fra vinduerne, hvis du får lavenergivinduer. Også træk fra utætheder vil forsvinde og give et bedre indeklima. Når boligen bliver mere tæt med nye lavenergivinduer, skal du være opmærksom på udluftning.
Hvad er U-værdi og G-værdi?
U-værdi beskriver varmetabet fra vinduet. En lav U-værdi angiver en stor evne til at holde på varmen.
G-værdi handler om solfaktor. En høj g-værdi angiver, at vinduet har en stor evne til at lade solvarmen slippe ind i huset.
Lavenergivinduer sikrer en tæt klimaskærm
En af de væsentligste funktioner for vinduer er selvfølgelig at give lys. Udover isolering i forhold til varme skal vinduerne også kunne holde støj ude, ligesom de skal kunne lukkes op for at sørge for udluftning. Vinduet er en del af husets klimaskærm, der består af ydervægge, tag og gulv. Lavenergivinduer er med til at give en mere tæt klimaskærm og holder dermed udgifterne til opvarmning nede.
Få et tilbud
Klik på den blå knap, hvis du vil have 3 uforpligtende og gratis tilbud på, hvad det vil koste dig at få energivinduer.

Lignende artikler:
- Forsatsvinduer Forsatsvinduer kan være en ligeså miljøvenlig...
- Solvarme Solen varmer din bolig op, men...
- Europæisk energimærkning I 2010 overgår energimærkningen af vinduer...






