Der er et ufattelig stort besparelsespotentiale i de danske parcelhuse, når man snakker CO2-udledning. Derfor har regeringen haft gang i en renoveringspulje med offentlige tilskud til energirigtige renoveringer og senest har de indført tilskud i form af en skrotningsordning for oliefyr.

Der er dog flere andre måder at nedsætte sin CO2-udledning på, hvis man er husejer. En af de lettere måder er udskiftning af vinduer, hvis boligen stadig har nogle ældre og knap så energivenlige ruder i.

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut kan husejerne reducere danskernes forbrug af varme med 30-35 procent, men det kræver blandt andet, at der bliver skiftet til nogle mere energivenlige vinduer.

– Her spiller vinduerne en stor rolle. I de gamle huse er vinduerne jo et sted, hvor varmen fiser ud. I de nye huse bidrager vinduerne med varme på samme måde som en radiator, siger Ole Michael Jensen, der er seniorforsker ved Statens Byggeinstitut.

Flere slags tests

Der er flere måder at teste sine vinduer på. Den mest brugte er at investere i en termografering af huset, og det koster alt mellem cirka 1000 og 4000 kroner at få udført. Der er nemlig forskel i, hvor meget de forskellige firmaer går i dybden med termograferingen, og derfor kan det anbefales at indhente tilbud fra flere leverandører på én gang.

En anden mulighed er at benytte sig af nogle af de online-muligheder, der er til rådighed. Vinduesfabrikanten Rationel har blandt andet en lille energisimulator på deres hjemmeside, hvor man kan tjekke, hvor meget der er at spare i kroner og ører ved at skifte vinduer.

Simulatoren tager dog kun højde for de ændringer, der kan ske, hvis du skifter til et af deres vinduer, men det giver stadig en god fornemmelse af, hvad der er at spare. Samtidig er det meget enkelt at benytte simulatoren.

En udvidet rapport

En anden mulighed er at tage en større test af huset, og det findes der også gode muligheder for på internettet. Hos Husets Web tilbyder de en grundig rapport af din bolig, når du har udfyldt en række oplysninger, og efterfølgende bliver du gratis guidet videre, så du kan gøre tanke til handling.

Gennemgå Husets Web-testen af dit hus og find ud af, hvad og hvor du kan spare.

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Luk