Den store varmekildeguide – Alt du skal vide om opvarmningsformer af boligen

En bolig kan opvarmes med flere forskellige varmekilder – nogle er mere effektive og grønne end andre, men skal man skifte sin varmekilde? Og kan det betale sig? Du får her det store overblik, hvis du tænker at skifte opvarmningsform. Vi har udviklet en guide over de forskellige opvarmningsformer af boligen, hvad en typisk udskiftning vil koste samt hvad den årlige elregning vil lyde på med varmekilderne.

Fjernvarme

Fjernvarme som opvarmningsform er den mest udbredte varmetype i Danmark. 64% af de danske husstande har fjernvarme. Fjernvarme bruger spildvarme til opvarmning. Det kan ske ved el-produktion eller afbrænding af affald. Man tilslutter sig fjernvarmenetværket, hvis det er muligt for ens bolig. Det er ikke alle steder, at man kan anvende denne opvarmningsform. Man kan dog altid undersøge, om ens kommune planlægger at udvide fjernvarmenetværket, så man kan blive en del af dette.

Bor man i et hus på 120 kvadratmeter og opvarmer huset med fjernvarme, koster det omkring 14.700 kroner om året at opvarme boligen.

Naturgas

Naturgas er en betegnelse for gassen, der findes i undergrunden som eksempelvis i Nordsøen. Naturgas afbrændes, hvorefter boligens radiatorer og vand kan blive opvarmet. Anvendelse af naturgas som opvarmningskilde er en mere miljøvenlig og mere hensigtsmæssig løsning end et oliefyr. Cirka 400.000 danske husstande opvarmer boligen med naturgas.

Bor man i et hus på 120 kvadratmeter og opvarmer huset med et naturgasfyr, koster det omkring 16.100 kroner om året at opvarme boligen. Der er penge at spare, hvis man skifter til en anden opvarmningsform:

tabel-naturgas-2

Jordvarme

Jordvarme er den mest effektive varmepumpe-løsning. Jordvarme er samtidig også den dyreste. Varmepumper, der gør brug af jordvarme, får energi fra jorden, hvor nedgravede slanger henter varmen. Slangerne kan både lægges vandret og lodret i jorden. Det er dog vigtigt at pointere, at man som regel skal bruge dobbelt så meget jordslange, som man har bolig, der skal opvarmes.

  • Du reducerer boligens samlede CO2-udslip med cirka 50-75 procent i forhold til almindelige opvarmningsformer.
  • Jo længere slangen er, jo mere energi kan man udtrække fra jorden.
  • Jordvarme er en vedvarende og miljørigtig ressource.

Eksempel:
Bor man i et hus på 120 kvadratmeter og opvarmer huset med jordvarme, koster det omkring 11.000 kroner om året at opvarme boligen.

Luft til vand-varmepumpe

En varmepumpe er et varmeanlæg, som optager varmeenergi fra varmekilder med et lavt temperaturniveau. Et luft til vand-varmepumpe placeres udenfor boligen, hvor en ventilator trækker luft ind forbi en varmeveksler, som derefter trækker varmen ud af luften. Dermed kan den udledte varme sendes til boligens varmesystem. En luft til vand-varmepumpe kan være en god idé, hvis man ikke har mulighed eller plads til slanger i haven til at have et jordvarmeanlæg.

Bor man i et hus på 120 kvadratmeter og opvarmer huset med luft til vand varmepumpe, koster det omkring 11.700 kroner om året at opvarme boligen.

Luft til luft-varmepumpe

Luft til luft-varmepumpe er et godt supplement til boligens eksisterende varmeforsyning. Den type varmepumpe kan også anvendes i sommerhuse eller mindre helårsboliger. Varmepumper består af en del, som placeres på boligens ydervæg, og en del, der placeres på en indervæg i boligen. Luft til luft-varmepumpe varmer kun boligen op og kan ikke varme brugsvand op.

Der findes mange forskellige luft-luft varmepumper i alle prisklasser. Har man et sommerhus og opvarmer huset med luft til luft-varmepumpe, vil det være en overkommelig årlig pris, da sommerhuset ikke skal holdes varmt hele året og varmepumpen varmer huset op hurtigt, når det skal varmes. Det kan derfor være svært at komme med et bestemt tal på den årlige pris i el, men der er penge at spare i forhold til andre opvarmningsformer.

Vidste du at?

  • En varmepumpe bruger cirka en fjerdedel af den mængde elektricitet, som elvarmens el-radiator bruger.
  • En varmepumpe er miljøvenlige og billige i drift.
  • Man kan anvende varmepumper i alle typer huse.
  • Anlægget kan installeres i et bryggers eller i en kælder, så det ikke er så synligt.
  • Med luft-vand varmepumper, bør man have et velisoleret hus.

Oliefyr

Et oliefyr brænder olie, hvorefter det anvendes til at opvarme vand til boligens radiatorer og resterende vandforbrug. Oliefyr er den økonomisk dyreste opvarmningsform, og fra 2016 må der ikke længere installeres oliefyr i eksisterende huse, hvis der kan benyttes andre alternativer såsom naturgas eller fjernvarme. Der er stadig ca. 230.000 danske husstande, som opvarmer boligen via et oliefyr.

Bor man i et hus på 120 kvadratmeter og opvarmer huset med et oliefyr, koster det omkring 21.800 kroner om året at opvarme boligen. Der er penge at spare, hvis man skifter til en anden opvarmningsform:

tabel-oliefyr

Elvarme

Elvarme er den dyreste og mest miljøbelastende form for opvarmning. Elvarme er en el-radiator, der varmer boligen op, når den får strøm. Man bør påregne et elforbrug på minimum 100 kWh pr. kvadratmeter. Omkring 100.000 danske hustande gør brug af elvarme. Det anbefales, at man skifter sin varmekilde, da man vil kunne mindste sit varmeforbrug samt CO2-udslip markant. Hvis ens forbrug overstiger 4000kWh, kan man få tilskud til elregningen.

Fakta om tilskud til elvarme:

  • Er ens bolig opvarmet gennem 100% elvarme, og forbruget overstiger 4000kWh årligt, kan man få tilskud til elregningen. Elvarmeafgiften falder nemlig med 18% så snart ens elforbrug er over 4000kWh.
  • Bor man i et hus på 130 kvadratmeter og med et varmeforbrug på 18.200 kWh årligt, vil man dermed kunne reducere elregningen med cirka 7000 kroner om året.

Eksempel: Bor man i et hus på 120 kvadratmeter og opvarmer huset med elvarme, koster det omkring 32.000 kroner om året at opvarme boligen. Der er penge at spare, hvis man skifter til en anden opvarmningsform:

tabel-elvarme

Bioenergi

Bioenergi er vedvarende og miljøvenlig energikilde. Ved afbrænding af biologisk materiale såsom træ og halm frigøres der bioenergi, som kan opvarme boligen. Denne type energi er C02-neutral. Bioenergi er på vej frem, men private boligejere vælger det ofte fra, da anlægget, der skal producere energien, både er dyrt og kompliceret.

Fakta om bioenergi:

  • Biobrændsel brænder billigere og mere energivenligt end el og olie.
  • Biobrændsel er en samlet betegnelse for træ, halm, korn, skaller, kerner, frø samt biogas og affald.
  • Biobrændsel har ”levet” for nyligt og er i modsætning til olie, kul og naturgas ikke noget, der er ligget under jorden i mange år.
  • Der findes to typer af anlæg til afbrænding af biologisk materiale.
  • Det anbefales, at man overvejer, hvad ens behov er, før man vælger hvilken type anlæg.

Træpillefyr

Et træpillefyr fungerer på samme måde som et oliefyr. Forskellen er blot, at man brænder træpiller i stedet. Her opvarmes både boligen og det varme brugsvand. Træpillerne er sammenpressede træspåner og savsmuld. Træpillefyret kan være lidt besværligt at fylde træpiller op i, ligesom det kan være besværligt at opbevare træpillerne. Det er en CO2-venlig måde at opvarme boligen på, fordi træpillefyret næsten forbrænder træpillerne fuldstændigt.

Fakta om træpillefyr:

  • Man kan som regel spare mindst halvdelen af ens varmeudgifter ved at skifte fra olie- eller naturgasfyr til et træpillefyr.
  • Store enfamiliehuse kan opvarmes af træpillefyr.

Eksempel: Bor man i et hus på 120 kvadratmeter og opvarmer huset med træpillefyr, koster det omkring 11.800 kroner om året at opvarme boligen.

Solceller

Solceller anvendes til at producere elektricitet fra solens lys. Solceller bliver aktiveret af lyst og ikke af solstråler, så man kan godt producere strøm, selvom det eksempelvis er overskyet. Solcelleanlægget monteres typisk på tage alt efter solens placering, men kan også placeret på facader. Denne type varmekilde forurener ikke, er støjfrie og har en lang levetid. I Danmark har cirka 100.000 solcelleenergi som opvarmningsform.

Eksempel: Hvis man gør brug af et solcelleanlæg, er det svært at estimere den årlige elregning, da det kommer an på, hvor meget energi ens solcelleanlæg har produceret det pågældende år. Hvis man producerer mere energi end man bruger, opkøber energiselskaberne den overskydende energi. Derved kan ens årlige elregning blive billigere.

Kombinér energitilskud og håndværkerfradrag

Når man skal til at skifte varmekilde, kan man ved bestemte udskiftninger kombinere håndværkerfradraget og energitilskud. Man kan dermed få fradrag til arbejdet på renoveringen, ligesom man kan modtage et kontant energitilskud, hvis den nye løsning reducerer ens energiforbrug.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

AvatarTorsten Skovmand

Artiklen
“Den store varmekildeguide – Alt du skal vide om opvarmningsformer af boligen”
mangler seriøst et stort afsnit om vandbårne solfangere mfl.

Fx et glasrørs anlæg på ca. 6 kW, som stillet lodret op ad en væg… yder tæt ved 6-7000 kWatt i hus-opvarmning primært i perioden feb-maj og sep-november, samt selvfølgelig varmt vand i juni-august.

Viser 0 af 2 kommentarer