Ladestander

Flere og flere biler kører på strøm. Faktisk kom der alene i 2022 69 procent flere elbiler til. Derfor er det mere relevant end nogensinde at sætte sig ind i, hvordan man skal lade sin kommende bil op. Hvilken ladeløsning skal du vælge? Hvad koster det, og hvem skal installere den? Alle de spørgsmål besvarer Energihjem.dk, sammen med vores ekspert i ladestandere, i artiklen herunder.

Hvad er en ladestander?

En ladestander eller ladeboks anvendes til opladning af el- og hybridbiler. Forskellen mellem de to ligger i designet af hardwaren. Hvor ladestanderen har en fod, som placeres i jorden, så hænges ladeboksen på en væg som f.eks. på husmuren. Ladeløsningen installeres så den har et ubrudt og sikkert kredsløb. Strømmen ledes direkte fra eltavlen til ladestandere. Installation af en ladestander skal udføres af en autoriseret elektriker.

Så mange elbiler er der i Danmark

Antallet af elbiler stiger blandt danskerne. Ved udgangen af 2022 var der 112.700 elbiler og 104.900 plugin hybridbiler I Danmark. Sammenlignet var der i 2021 66.600 elbiler, mens antallet af plugin hybridbiler var 77.900.

Kilde: Danmarks Statistik


Udviklingen af elbiler i Danmark

I december 2020 blev der indgået en politisk aftale om at sætte fart på den grønne omstilling i transportsektoren. Dette har betydet, at der er kommet 10 gange så mange elbiler i 2022 sammenlignet med 2019. Derudover er der i dag mere en 6.500 offentlige ladepunkter i Danmark, hvilket er over 4.000 flere ladestandere, sammenlignet med 2019, hvor der var 2500.

Kilde: Altinget

Start med at kontakte en autoristeret installatør

For mange boligejere, som ønsker en ladestander, er det første gang, at de skal have en eldrevet bil. Derfor kan der være mange spørgsmål forbundet med at skulle vælge den rette ladeløsning. Ved etablering af en ladestander er det først og fremmest vigtigt at man rådfører sig med professionel og autoriseret installatør.

Dette indebærer installationen

Når du i samarbejde med installatøren har fået overblik over, hvilken løsning du har brug for, skal det eventuelle gravearbejde udføres. Den rende der skal graves til kablet, skal være 35 centimeter dyb og 15 centimeter bred.

Herefter vil installatøren komme ud og etablere ladestanderen. Almindeligvis laves der et separat system med en HPFI/RCD afbryder og sikringsgruppe i el-tavlen. Ved en standard installation vil et kabel på op til 10 meter trukket fra den eksisterende gruppetavle. Ladeløsningen vil herefter blive testet og gennemtjekket, så den overholder lovgivningen. Hvis du vælger en udbyder og betaler til brugen af den ladestander på abonnement, får du også serviceaftale med i købet, så din ladestander vedligeholdes i fremtiden.

Flere danske boligejere vælger også at investere i solceller, når de skal have en ladestander. Hvorfor? Ja, det er ganske simpelt. Med solceller bliver du i højere grad selvforsynende med strøm, og derfor bliver det endnu billigere at lade elbilen.

Hvilke typer af ladestandere findes der?

Der findes mange forskellige typer af ladestandere og ligeledes mange forskellige udbydere. Ganske overordnet, kan man dele ladestandere op i destinationsladere, hurtigladere og lynladere.

Destinationsladere

Destinationsladere er mindre ladestandere der både kan være placeret i offentlige rum og i private hjem. Til de offentlige ladere skal man selv medbringe et kabel, hvortil de private standere ofte har fastmonteret en ledning.

Hurtigladere

Hurtigladere er større ladere ved tankstationer, rastepladser m.m. Denne type oplader yder en effekt på 50 kW. Denne form for opladning går markant hurtigere end opladning ved destinationsladere.

Lynladere

Lynladere

Lynladere er den hurtigste form for opladning af en elbil. Det er store ladere, der ofte er monteret ved tankstationer og rastepladser. Denne form for oplader har en meget høj effekt på 100-350 kW. Derudover har de også fastmonterede kabler.

Hvilke typer af opladerstik til elbiler findes der?

Et batteri til en elbil oplades af jævnstrøm og i og med, at det er vekselstrøm der strømmer ud fra stikkontakterne, skal det derfor ensrettes når den skal bruges til opladning af et bilbatteri. Denne ensretning sker i bilens indbyggede kontrolenhed. Dertil bestemmes laderens effektivitet ud fra, hvor god den er til at omdanne vekselstrøm til jævnstrøm, samt hvor stort et energitab der forekommer undervejs i processen.

Når man tænker på opladerstik, fordeler man dem ofte ud i såkaldte ’modes’. Gennem disse modes kategoriserer man de forskellige opladestik og deres ydeevne. Hertil findes der op til fire modes, hvori det med opladerstik med højest ydeevne befinder sig i mode 4.

Mode 1

I mode 1 kan der både bruges opladere med en enfaset 230 volt og en trefaset 400 volt vekselspænding – dette på max 16 ampere. Det kan gøres gennem en industrikontakt med jord, eller en ganske normal stikkontakt. Dette mode bruges normalvis ikke til opladning af normale elbiler.

I mode 2 kan man på samme måde gøre brug af en oplader med en enfaset 230 volt og en trefaset 400 volt vekselspænding – hertil med max 16 ampere. Dette kan gøres gennem en almindelig stikkontakt med jord eller med et industristik med en kontrolboks på ladekablet.

Mode 2

I mode 3 kræves der en indbygget kontrolenhed når elbilen tilkobles enten ladeboks eller ladestander. Dette fordi at det kræves et specielt kabel, der kan klare den ekstra høje strømspænding, når strømmen der skal bruges, løber op over 32 ampere. Fastmonterede hjemmeopladere i form af ladestandere eller lignende er oftest mode 3.

I mode 4 kræves der en tilkobling til en DC-oplader hvortil der er kommunikation mellem elbilen og ladestationen. Dette er en meget kraftig form for opladning.

Udover selve opladertypen, afhænger opladeres effektivitet også af, hvilken tilslutningskontakt der er på elbilen. Her findes der flere forskellige typer, og det er meget afhængigt af hvilken elbil du har, hvordan det bestemmes hvilken opladertype du bør gøre brug af.

Hvilken ladeløsning skal du vælge?

Der er flere forskellige ladeløsninger, som du kan vælge, når du skal have en ladestander til din elbil. Overordnet skelner man mellem fire forskellige ladeløsninger, der er tilpasset til hvilket behov, du har for ladning af din elbil.

Privat ladestander

Det er muligt, at du selv køber en ladeboks og betaler for installationen. Det betyder også at du ikke har et abonnement hos en udbyder, hvilket indebærer, at du selv betaler den fulde strømpris inklusiv elafgifter.

Ladestander med abonnement

Med denne løsning betaler du et fast beløb hver måned for din ladestander. Afhængig af hvilken udbyder du har, får du enten et fast antal kWh eller ubegrænset kWh om måneden. Det er en løsning, der er meget attraktiv for dig, som kører mange kilometer på el hver måned.
Derudover får du med mange af disse løsninger også mulighed for at lade på farten via de offentlige ladestandere din udbyder måtte have i landet.

Offentlig opladning

Du kan også vælge udelukkende at have opladning på farten. Med sådan en ladeløsning kan du lade offentlige steder som ved tankstationer, på parkeringspladser, ved supermarkeder osv. Denne løsning kan enten betales via abonnement eller engangspriser ved ladestanderne.

Ladestander med refusion

Om det er ladeboks med refusion eller ladeboks med serviceaftale, du vælger, vil det være samme du får. Det er nemlig en abonnementsløsning, hvor du får tilbagebetalt noget af den pris, du har betalt for strømmen. Typisk koster sådan en aftale mellem 63-169 kroner om måneden. Det varierer hvad et abonnement dækker, samt hvor meget refusion du får.

Hvad er refusion?

I Finansloven fra 2020 blev det besluttet at man kunne få refunderet elafgiften. Dette kaldes refusion. Enten skal du selv søge om refusion af elafgiften, ellers sker det automatisk igennem din udbyder, hvis du har et abonnement med refusion.

Hvor meget strøm kræves der til ladestanderen?

Der er flere muligheder, når man skal sætte en ladestander til elbilen op i et privat hjem. Forskellighederne af strømtilslutningerne afhænger af, hvor meget strøm man ønsker at kunne tilføre sin elbil – og over hvor lang en periode.

En løsning kan installeres baggrund af, at det er tilgængeligt på installationsstedet. 11 kW svarer til 16 ampere, mens 22 kW svarer til 32 ampere – og i en almindelig husstand er sikret med 25 ampere i vejen. Derfor skal denne sikring opgraderes til minimum 35 ampere, for at få fuld udnyttelse af ladeboksen.

Kan man koble ladestanderen til stikkontakten?

Til at starte med, er det muligt at tilkoble en elbillader til en ganske normal stikkontakt, men det kan være meget udfordrende for både stikkontakter og ledninger, som almindeligvis ikke holder til gennemløb af mere end 6 ampere over en længere periode. Derfor anbefales denne mulighed kun som en nødløsning.

Ampere forstås som et udtryk for, hvor meget strøm der løber gennem en ledning per sekund.

Ved installationer af ladestandere med en højere strømtilførsel, forsøger man at lave en så ugeneret forbindelse fra husets el-tavle til ladestanderen. Det er denne løsning, der kræves når man har en ladestander med en strømtilførsel på 16 ampere eller 32 ampere.

Hvem sætter min ladestander op?

Uanset hvilken ladestander du skal have sat op, er det en god idé at gå i dialog med en autoriseret elektriker. Brug en autoriseret elektriker til at få implementeret et ledningsforløb, der er tilpasset din specifikke ladestander. Du kan med fordel også bruge fagmandens viden om opsætning af ladestandere, hvis du ønsker at få vejledning til den bedste løsning.

Indhent 3 konkrete tilbud

på opsætning af din ladestander

Ladestander der styres med en app

I takt med flere og flere får ladestandere bliver kravet til et fleksibelt system også større. Derfor tilbyder flere udbydere af ladeløsninger en app til smartphones. Her kan man i mange tilfælde få et overblik over, hvor det er muligt at lade på farten. Derudover er det også muligt i flere apps at betale direkte for opladninger, der sker udenfor hjemmet, så det hele er samlet i én løsning.

Nogle firmaer tilbyder også en app til at administrere ladning af din elbil. I samarbejde med deres leverandør af ladestandere, Power Fuel, får du en app, som er skræddersyet til den almindelig danske forbruger, der har en el- eller hybridbil og som samtidig gerne ville lade når det er billigst.

Hyppige spørgsmål omkring ladestandere

Hvad koster en ladestander?

Prisen for montering af en ladestander afhænger meget af, hvilket firma der skal sætte den op og hvor kompleks installationen er. Mange priser er i et interval på 6.000-10.000 kroner. Vær opmærksom på om du kigger på prisen for selve hardwaredelen eller om installation også er indberegnet.

Hvor længe holder en ladestander?

Ifølge Energistyrelsen holder en ladestander omkring 10 år. Dog er der en række faktorer, som spiller ind, som kan gøre den enten holder kortere eller længere.

Hvor lang tid tager en installation af en ladestander?

Det tager omkring 2-4 timer at foretage en standardinstallation af en ladestander. Teknikeren sørger for at laderen fungerer og at alle sikkerhedsforanstaltningerne er overholdt, førend du bliver overdraget din fuldt funktionelle lader.