Prisen på vand stiger hurtigt. Det er derfor godt for både miljø og din pengepung, hvis du tænker over, om du kan spare på det drikkevand, som du dagligt anvender. Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du reducerer din vandregning.

Hver dansker bruger i gennemsnit 108 liter vand om dagen i husholdingen. De tre største poster i danskernes vandforbrug er bad og personlig hygiejne (36%), toiletskyl (27%) og tøjvask (13%). (Kilde: Danva.dk)

Det danske vandforbrug er faldet støt i mange år, grundet vandsparekampagner, miljøbevidsthed, vandbesparende installationer og ikke mindst på grund af stigende vandpriser. Siden 1989 er en gennemsnitlig danskers vandforbrug faldet med 71 liter om dagen, alligevel er danske familiers udgifter til vand steget med mere end 37 procent på mindre end ti år. Det er dog muligt at spare mange tusinde kroner om året på vandregningen, hvis man gennemgår hjemmets installationer og apparater og udskifter til vandbesparende alternativer. Politiken skriver at en gennemsnitlig dansk familie i gennemsnit kan spare 2.- 3.000 kroner årligt alene ved at få opsat et vandbesparende brusehoved og udskifte det gamle toilet til et nyt.

Brusebad og vandhaner

En bruser med højt forbrug bruger typisk 12 liter vand i minuttet. Udskiftes denne med en bruser med et lavere forbrug på 6-8 liter vand i minuttet kan en husstand med 2-3 mennesker opnå en besparelse på mere end 4000 kroner.

I det hele taget kan du spare mange penge ved at tage brusebade fremfor karbade. Ved et brusebad anvender du ca. 30 liter vand, mens et karbad forbruger omkring 180 liter vand.

Det kan ligeledes være fordelagtigt at montere vandsparer på vandhanerne i boligen.

Toilet

Et gammelt toilet skyller typisk 9-12 liter vand ud per skyl. En gennemsnitlig dansk familie skyller typisk ud 4700 gange om året. Udskifter man til et vandbesparende to-skyls toilet, som anvender 2 til 4 liter vand per skyl kan man opnå besparelser på omkring 2000 kroner.

Vaskemaskine og opvaskemaskine

I dag er det muligt at købe vaskemaskiner og opvaskemakiner, der bruger betydelig mindre vand end ældre modeller. Med vandbesparende vaskemaskiner kan du spare op imod 15-20 liter vand per vask, mens en vandbesparende opvaskemaskine kan nøjes med et forbrug på 11 liter vand per opvask.

Adfærd og vaner

Vandforbruget kan også reduceres, hvis man i hjemmet husker at have en bevidst adfærd omkring forbruget af drikkevand.
Det kan man gøre med følgende vandspareråd:

  • Brug altid en balje, når du vasker.
  • Sørg for at slukke for vandet imens du børster tænder
  • Vedligehold installationer, så de ikke står og drypper eller løber
  • Undgå at bruge vandslange til at vaske bil, men anvend i stedet balje med vand og børste
  • Husk at fylde opvaskemaskinen helt op og kør programmer på kort tid med lave temperaturer.
  • Vask tøj ved lave temperaturer og udelad forvask

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

4 Kommentarer

  1. Må man bruge regnvand til toiletter og vaskemaskinner
    Er der nogle der ved noget om det.
    Mvh.Anette

  2. Godt med fokus på vandbesparelser. Det er tit og ofte en overset post, og så er der også enorm stor forskel på folks vandforbrug fra det ene hjem til det andet. Så jeg er meget enig om, om adfærd betyder meget.

    Vi lærte meget om vores vand”adfærd” – om ikke andet under bruseren – efter vi fik installeret en Water Guide fra Smile Energy. Denne kan jeg varmt anbefale!

    Vi sparede på lidt under et år omkring 40-50 kubikmeter vand, eller 40.000-50.000 liter vand og derigennem små 3.000 kr.

    Waterguiden koster i dag under 600 kr.

Luk