Hvis du som husejer vil være helt fremme, hvad angår et bæredygtigt hus, skal du skifte dit gamle tag ud med noget, der minder om en blomstrende mark. Den nye trend kaldes ”grønne tage.”

Mange danske husejere er bevidste om, at der er sund fornuft i at have et energirigtigt hus, hvad enten det gælder vinduer, solceller eller jordvarme. Et næste skridt for at være klimabevidst er de såkaldte ”grønne tage,” der bliver mere og mere populære og et oftere og oftere syn på landets villaveje.

Sådan gør du

Man lægger det grønne tag oven på de eksisterende tagplader af for eksempel beton eller tagpap. Herefter lægger man filt og en gummimembran, der er med til at holde taget tæt mod regn og sne. Oven på membranen kommer man et drænlag på, bestående af tagjordsblanding, der er varmebehandlet for at undgå ukrudt. Drænlagets tykkelse svinger fra 2-5 cm til 4-8 cm. Herefter plantes planterne i jorden i en højde af 2-5 cm. Valget af planter er op til en selv.

Etableringen af et grønt tag kan ske ved enten af lægge drænlaget og derefter plante planterne. Man kan også købe færdige plantemåtter, ligesom rullegræs, hvilket kan være nemmere at arbejde med.

Hvorfor planter på taget?

Grønne tage bliver et mere og mere almindeligt valg til tage. For eksempel har Københavns Kommune den ambition, at 150.000 kvadratmeter af byens tage inden 2015 skal være belagt med grøn beplantning. Et af de mere kendte grønne tage i hovedstaden er det prisbelønnede 8-tallet i Ørestaden, hvor 17.000 kvadratmeter tag er belagt med grønne planter.

Hvad er gevinsten?

Som privat husejer er gevinsten, at grønne tage optager en del af den nedbør (regn), der falder om året. Faktisk optager et grønt tag omkring 50 procent af den nedbør, der falder på taget. Dette er en fordel, fordi man derved aflaster kloaksystemet, der ikke skal bortlede så meget vand, som tilfældet er med et almindeligt tag. Dermed kan man også undgå oversvømmelser af lavt beliggende rum og kældre. Endvidere har taget en længere levetid, fordi beplantningen er med til at skåne tagpappen eller betonpladerne.

Et grønt tag består af et miljøvenligt materiale, da det stort set ingen energi kræver at producere, hvorfor det er CO2-neutralt. Vegetationsmåtterne (plantemåtterne) holder på varmen i huset og er ganske brandsikre, da stenurterne rummer en del vand. Derudover er et grønt tag smukt at se på.

Det skal du undersøge

Et grønt tag kan installeres på mange typer af huse, men inden man går i gang, er der flere væsentlige ting, man gør klogt i at undersøge:

– Først og fremmest skal du undersøge tagets hældning og konstruktion, der er den vigtigste ting for, om du kan etablere et grønt tag. Grønne tage kan kun realiseres på flade tage med en hældning på maksimum 30-32 grader.

– Undersøg, om dit hus kan bære et grønt tag, hvor plantemåtterne typisk vejer mellem 50 kilo og 120 kilo pr. kvadratmeter. Derfor skal du undersøge tagkonstruktionen og de bærende vægge, inden du går i gang.

– Kontakt kommunen for at høre, om du overhovedet må opsætte et grønt tag, hvilket fremgår af kommunens lokalplan.

– Gør op med dig selv, om et grønt tag arkitektonisk vil passe ind i dit boligkvarter. Det er nemlig ikke på alle huse, hvor et grønt tag er den rette løsning. Men på parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne samt nyere huse med tage med en flad hældning kan et grønt tag være ideelt.

Prisen – ikke overvældende

Stenurterne på taget passer sig selv og kræver ikke den store vedligeholdelse. De klarer sig fint imod nedbør, dug, sol og sne. Dette betyder, at et grønt tag har en relativ lang levetid på op til mere end 40 år.

Plantemåtterne koster typisk mellem 300 kroner og 400 kroner pr. kvadratmeter inklusiv moms. Et grønt tag på et hus med et tagareal på 120 kvm kan koste mellem 36.000 kroner og 48.000 kroner eksklusiv arbejdsløn.

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

2 Kommentarer

  1. gives der i DK tilskud fra det offentlige til grønne tage? Som man fx ser det ifbm energiforbedringer?

Luk