Papiruld Danmark A/S ligger i Hillerød men leverer isolering til hele landet. Firmaet producerer isoleringsmateriale af genbrugspapir og gamle aviser, og sælger det enten til gør-det-selv folket eller til professionelle isolatører, som så kan bruge det til isoleringsopgaver. Papiruld er et isoleringsmateriale, der dels er baseret på genbrug og dels isolerer særdeles effektivt. Derfor er det en grøn og miljøvenlig løsning, hvis der skal isoleres.

Undersøgelser i USA har vist, at et hus, der er isoleret med papiruld kan holde 25 procent bedre på varmen end et hus, der er isoleret med mineraluld.

Arbejdsområder:

  • Efterisolering af alle typer ejendomme
  • Salg af isolering
  • Termograferings-test

Hvordan isolerer man med Papiruld?

Papiruld blæses ind med en slange, der hvor det skal bruges. Isoleringsmåtter skal tilpasses og tilskæres for at passe ind i forskellige konstruktionstyper, hvilket giver risiko for kuldebroer. Isolering med Papiruld giver en langt mere effektiv isolering, fordi det lægger sig helt tæt ind til rør og installationer og udfylder alle hulrum, sprækker og revner.

Papirulden har en høj brandmodstand, da det er behandlet med brandhæmmende salte, der samtidig holder skadedyr væk og beskytter mod fugt, mug og skimmel. Test foretaget af Dansk Brandteknisk Institut viser, at Papiruld fastholdt i konstruktionen har samme brandmodstandsbidrag som traditionel isolering.

Papiruld fra Papiruld Danmark har en lambdaværdi på 40, hvilket svarer til at det isolerer 10% bedre end andre typer granulat. Dertil kommer, at Papiruld lydisolerer væsentligt bedre end stenuld og glasuld. Det er ikke nødvendigt at anvende dampspærrre andre steder end i vådrum. Det skyldes at Papiruld er et organisk materiale, der tillader fugt at passere uden at det går ud over isoleringsevnen.

Autoriserede isolatører

Papiruld Danmark A/S dækker hele landet og tilbyder et gratis og uforpligtende isoleringstjek af din bolig. Alle vores autoriserede isolatører er alle uddannede fagfolk og energivejledere med det rette udstyr til at udføre alle typer isoleringsopgaver såsom:

  • Hulmure
  • Lofter
  • Gulve
  • Skunke
  • Skillevægge
  • Krybekældre
  • Etageadskillelser

Isolering med papiruld kan bruges både ved nybyggeri og ved efterisolering af ældre huse.

Luk