Mange ældre huse og etagebyggerier fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1970’erne har ikke en isoleret etageadskillelse. I dag er det fast kutyme at isolere mellem etagerne, og derfor er der et stort potentiale for at isolere de ældre bygninger, da den gamle isolering ikke er tilstrækkelig.

En isolering eller efterisolering af en etageadskillelse er nemlig en økonomisk god investering, og hjælper samtidig til et bedre indeklima. En etageadskillelse er typisk imellem to lejligheder eller imellem etagerne i et hus. Her er det klogt at isolere, da der er flere fordele, der er værd at tage med. Få 3 uforpligtende tilbud på isolering i etageadskillelser.

Først og fremmest er en isolering af etageadskillelsen med til at sikre, at varmeregningen bliver mindre, simpelthen fordi varmen ikke kan sive ned igennem etagerne og ud af bygningen. I stedet bliver varmen inde i rummet eller lejligheden, og det kan betyde flere tusinde kroner om året i besparelse.

Før og efter billede
Illustration: Før og Efter isolering i etageadskillelsen samt hulmuren.

Fordele ved isolering i etageadskillelser

  • Lavere varmeregning
  • Isoleringen er tjent ind på 1-3 år
  • Boligens værdi kan stige
  • Mindre udledning af CO2
  • Forbedret indeklima
  • Forbedrer lydisoleringen
  • Undgå kolde gulve
  • Undgå træk i bygningen/huset
  • Muligt at holde en stabil temperatur

Spar penge

En isolering i en bygning vil altid betyde, at man kan spare nogle penge på varmeregningen, og det gør sig også gældende med isolering i en etageadskillelse. For eksempel kan en isolering med 100 mm af et 100 kvadratmeter gulv betyde, at man opnår en årlig besparelse på 2-3.000 kroner, og det er kun med isolering af etageadskillelsen. Derudover kan der være penge at hente med andre isoleringsformer.

En isolering af etageadskillelsen kan udføres med flere former for isoleringsmaterialer, heriblandt papirisolering, der sprøjtes ind i etageadskillelsen, ved at man borer et hul i gulvet, og så sprøjter isoleringen ind. Herefter spartler man hullet, så det ikke kan ses.

Den største effekt ved at etageisolere opnås typisk mellem en kold kælder og så etagen/gulvet ovenover.

Overkommelig pris

En yderligere god ting ved en etageadskillelse er, at projektet er overkommeligt prismæssigt, da en isolering af etageadskillelsen på 100 kvadratmeter koster i omegnen af 10.000-15.000 kroner.

De fleste isoleringsfirmaer udfører isolering i etageadskillelser, og det bliver typisk indblæst med granuleret isolering. Proceduren er som regel, at der enten blæses ind fra oven eller fra siden, det betyder så også at der enten skal pilles brædder op eller bores huller i etagedækket, dog erfarer energihjem.dk at isolatørerne er gode til at “dække” disse huller igen efterfølgende. Man kan få isoleret med næsten alle isoleringstyper alt lige fra papirisolering til rockwool.

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

2 Kommentarer

  1. Hej

    Jeg skriver da jeg sidder i bestyrelsen i min andelsboligforening og vi har mange problemer med røg og støj fra vores underbo, der er et værtshus.

    Derfor ønsker vi nu at få isoleret hele deres loft (ca. 84 kvm.) for at dæmpe generne så meget som muligt.
    Jeg ønsker derfor priser og løsningforslag på dette snarest muligt.

    Jeg glæder mig til at høre fra jer,

    Hilsen Ida

    • Hej Ida,

      Mange tak for din henvendelse.

      Vi vil meget gerne hjælpe jer godt videre med jeres isoleringsopgave. I kan indsende jeres byggeopgave gennem os og modtage 3 uforpligtende tilbud fra isolatører. Dette gøres via denne formular: https://www.energihjem.dk/tilbud/.

      Husk, at jeres andelsboligforening også kan ansøge om energitilskud til isoleringsopgaven. På Energihjem.dk kan du beregne og og ansøge om energitilskud: https://www.energihjem.dk/indberet/
      Husk, at ansøge om energitilskud før, I udfører arbejdet og indkøber materialer.

      Jeg håber, at dette var til en hjælp.

      Rigtig god dag.

      Med venlig hilsen
      /Nynne – Energihjem.dk

Luk