Hovedstaden vil have CO2-fri varme

En plan til 350 millioner kroner skal sikre CO2-neutral varme til københavnerne. Men varmeforsyningsloven kan forhindre omstillingen, skriver Berlingske Tidende.

En plan til 350 millioner kroner skal sikre CO2-neutral varme til københavnerne. Men varmeforsyningsloven kan forhindre omstillingen, skriver Berlingske Tidende.

Med en tretrinsraket til 350 millioner kroner er København og fire nabokommuner klar til at fyre op under en radikal omstilling af varmeforsyningen til deres fjernvarmekunder.

“Klimaændringer er måske den alvorligste trussel overhovedet mod vores velfærd. Alligevel kan regeringen ikke tage sig sammen til at gøre noget. Nu viser vi vejen. Vi tager ansvaret på os og handler,”

siger SF’s miljøborgmester i København Bo Asmus Kjeldgaard fra SF til avisen.

Han er formand for Centralkommunernes Transmissionsselskab, der står bag planen. Ud over Københavns Kommune omfatter den også Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte og Tårnby.

Den største barriere

Men varmeforsyningsloven forhindrer, at varmeproducenterne, som eksempelvis Dong, kan indregne meromkostninger til grøn energi i varmeprisen.

Derfor har selskabet skrevet til klimaminister Lykke Friis for at få hende til at fjerne den hindring. Det samme har flere andre af de store fjernvarmeselskaber i Danmark. Blandt andet Vestegnens Kraftvarme Selskab, der står for varmeforsyningen i 12 københavnske forstadskommuner.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *