En diskussion mellem Danmark og EU har resulteret i, at der er nye skærpede regler for ansøgninger. Eksempelvis må man som solcelleejer ikke længere kombinere håndværkerfradrag med solcellestøtte og et solcelleanlæg vil derfor blive 5000 kroner dyrere. De nye skærpede regler blev under stor kritik fremlagt otte dage før solcellepuljen åbner.

1.oktober 2015 kl. 10.00 åbner Energinet.dk op for en ny ansøgningsrunde til forhøjet pristillæg på overskydende strøm, der produceres i nye solcelleanlæg, som ejeren ikke selv kan nå at anvende.

Solcellepuljen er for private husejere, boligforeninger, private udlejere og solcellelav. Du kan læse mere om solcellepuljen i denne artikel.

Solcelleanlæg bliver dyrere

De nye skærpede krav medfører, at det ikke længere er muligt, at få pristillæg for solcellestrøm og samtidigt få et håndværkerfradrag. Opsætning af et nyt solcelleanlæg ville ifølge brancheorganisation Tekniq derfor betyde, at et håndværkerfradrag på 15.000 kroner ikke længere er muligt og med andre ord bliver solcelleanlæggene 5000 kroner dyrere.

Benspænd fra EU

Forklaringen på ændringen skyldes at en afgørelse fra Europa-Kommissionen bestemmer, at der ikke kan ydes nogen investeringsstøtte til anlæg, som allerede modtager støtte under den anmeldte støtteordning. Der er af denne årsag derfor ikke muligt at kombinere støtte til solceller med håndværkerfradrag. Den nye praksis skulle allerede være vedtaget i oktober 2014, hvor støtten til solceller og husstandsvindmøller oprindeligt blev godkendt, skriver Ingeniøren.

De nye skærpede vilkår blev først offentliggjort d. 23. september 2015 på Energinet.dk’s hjemmeside til stor kritik fra solcellemarkedets parter.

Energistyrelsen har herefter vurderet, at kravet i afgørelserne fra Europa-Kommissionen bevirker, at en ansøger ikke kan opnå støtte efter reglerne om eksempelvis solceller og samtidig modtage eksempelvis håndværkerfradrag.

Flere nye krav

Når man ansøger om solcellestøtte skal man nu også oplyse anlæggets købspris, installationsomkostninger, om ens hus er opvarmet med elvarme mv. Energistyrelsen udregner nemlig, om det er dyrere for dig at have et solcellelanlæg end ikke have et solcelleanlæg. Pristillægget vil nemlig blive tilskyndet dig, som det er dyrest for at have et solcelleanlæg, således at prisillægget kan bidrage til, at det løber økonomisk rundt.

Ydermere skal du være opmærksom på, at det nu er et krav, at solcelleanlægget ikke må være tilsluttet for at du kan få forhøjet pristillæg. Du kan altså først tilslutte dit anlæg, når du har fået tilsagn om forhøjet pristillæg fra Energinet.dk

Du kan læse en uddybning af kravene på Energinet.dk’s hjemmeside.

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Luk