Nye EU-regler om energimærkning af opvarmningsanlæg

Fra EU-hold er der indført nye regler om energimærkning af varmeinstallationer, såsom varmepumper, varmtvandsbeholdere og kedler. De nye regler gør, at man fremover vil mærke disse, på samme vis som hårde hvidevarer. Men hvad kommer reglerne til at betyde for henholdsvis håndværkere og kunder? Og hvilke fordele og ulemper medfører de? Læs mere her om, hvad energimærkningen af opvarmningsanlæg vil betyde.

Opvarmningsanlæg skal energimærkes

Der er fra EU’s side blevet indført skærpede regler for energimærkning I Danmark og resten af EU. Reglerne er netop trådt i kraft den 26. September 2015. Hvor man længe har haft regler om, at der skal være energimærkninger på hårde hvidevarer og lignende, dikterer de nye regler, at der fremover også skal være energimærkning på opvarmningsanlæg. Formålet med lovgivningen er at sikre, at de opvarmningsanlæg der installeres og sælges i fremtiden skal være mindre energiforbrugende.

De skærpede regler er en del af EU’s Ecodesign-lovgivning. Ecodesign-reglerne omfatter krav om, at en lang række strømforbrugende produkter skal overholde visse krav om energieffektivitet, og nu er turen altså kommet til opvarmningsanlæg. Energimærkningen af opvarmningsanlæg følger samme skala som øvrige energimærkede produkter, hvor dårligste og bedste energimærke er henholdsvis Energimærke G og Energimærke A++ (A+++ fra september 2019).

Ifølge Indehaver af Kruses Varmeteknik, der installerer og sælger opvarmningsanlæg, Niels Kruse, vil de nye regler ikke medføre radikale ændringer i Danmark:

”Dybest set gør de nye regler ikke nogen forskel. Nu skal kedler, varmepumper osv. bare mærkes efter et sammentømret regelsæt.”

Han ser desuden visse fordele ved de nyindførte regler:

”Fordelen ved de nye EU-regler er, at man som kunde kan sammenligne effektiviteten i gaskedel, varmepumpe og oliekedel. Ligesom hvis man skal købe et køleskab. Det kunne man ikke på samme måde før.”

Han mener dog, at reglerne kan gøre en større forskel i andre dele af EU, end i Danmark, hvor kravene allerede er strenge:

”For EU er det et stort skridt, for i store dele af Europa, især østpå, er kravene om energieffektivitet ikke så strenge, og der vil det gøre en stor forskel.”

De fleste typer anlæg omfattes af reglerne

De nye regler omfatter flere forskellige former for varmekilder. Det er eksempelvis opvarmningsanlæg såsom gas- og oliekedler, varmepumper, jordvarme, solvarmeanlæg og hybridanlæg. Desuden gælder kravene også vandvarmere og varmtvandsbeholdere, samt temperaturstyringer til opvarmningsanlæg. Indehaver af Kruses Varmeteknik Niels Kruse mener, at det for kunderne kan være en fordel, at disse nu skal energimærkes: ”Hvis du ser det fra forbrugerens øje, vil man fremover kunne sammenligne anlæggene, og det har man ikke kunnet tidligere. Og det er jo en god ting.”

Informationskrav indført

De nye regler stiller strengere krav til sælgere af opvarmningsanlæg, inklusiv håndværks- og installationsvirksomheder, såfremt de sælger anlæggene. De har fremover pligt til at informere køber om produkternes energimærkning og datablad, således at bygherre har vished om, at produktet overholder EU’s krav. Virksomheder vil fremover også være forpligtede til at informere om energimærkning og produktets energimæssige specifikationer i det meste af deres markedsføring af produkterne. Ifølge Energistyrelsen er der 4 situationer, hvor det er påkrævet at forhandler skal leve op til informationskrav i markedsføringen:

  • Ved annoncering og reklame uden direkte mulighed for køb (for eksempel en annonce i en avis)
  • Ved afgivelse af tilbud
  • Ved online salgskatalog eller lignende med direkte mulighed for køb
  • Ved udstilling i showroom eller lignende (dog er det tilstrækkeligt at oplyse om energimærket her, og ikke et krav at oplyse om produktets datablad)

(Kilde: Energistyrelsen)

Mindre fleksibelt system

Informationskravene kan ifølge Indehaver af Kruses Varmeteknik, Niels Kruse gøre det lidt mere besværligt for kunderne, når der skal indhentes tilbud – især hvis man har indhentet et tilbud, og derefter vil have ændret det. Som han forklarer:

”Hvis en kunde der har fået et tilbud sidenhen vil have ændret det bliver det mere omstændigt. Et eksempel kan være hvis en kunde oprindeligt skulle have en 65 liters varmtvandsbeholder, men skifter mening og hellere vil have en 100 liters beholder. Fremover kan jeg ikke længere bare hurtigt afgive et nyt ændret tilbud.”

Grunden til, at håndværkerne ikke bare kan give et nyt tilbud på stående fod er, at EU’s informationskrav skal overholdes, således at det nye tilbud overholder informationskravene. Det betyder ifølge Niels Kruse følgende for kunderne: ”Med de nye regler skal jeg bruge mere tid på at udarbejde hvert eneste tilbud, og sikre at alle oplysninger stemmer i forhold til EU-reglerne. Og det er klart, at det kommer til at koste lidt for kunden, modsat tidligere. På den måde bliver systemet lidt mindre fleksibelt.”

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *