Den såkaldte oliefyrspulje med 400 millioner kroner er kun næsten halvt brugt op seks måneder efter puljens start. Kun 8.420 oliefyrsejere har søgt om tilskud til at skifte til en mere miljøvenlig opvarmningsform.

Ordningen skulle have været afskedshilsnen til de mange tusinde oliefyr, der fylder op i danske bryggerser og garager. Men siden 1. marts, hvor ordningen trådte i kraft, har tilskudsansøgningerne ikke ligefrem ligget i tykke bunker. Over halvdelen af tilskudsmidlerne ligger stadig bare og venter på at blive brugt.

Det vækker bestemt ikke begejstring hos installatørforeningen Tekniq, der står bag den aktuelle opgørelse.

– Der kunne selvfølgelig være et større træk på puljen, og der er brug for mere markedsføring. Vi vil selv gøre noget og så gerne, at andre også gør noget for at gøre ordningen mere synlig. Det er for eksempel Energistyrelsen, men også fjernvarmebranchen og fabrikanter af varmepumper, siger direktør Niels Jørgen Hansen til ErhvervsBladet.

Puljen skulle give en håndsrækning til den historisk trængte bygge- og anlægsbranche – og samtidig forbedre miljøet. Ejere af oliefyr kan få 10.000-20.000 kroner i tilskud for at gå over til fjernvarme, jordvarme, varmepumper eller solvarme. Opvarmningsformer der har det til fælles, at de udleder mindre CO2 end de klassiske oliefyr.

Der er stadig omkring 280.000 oliefyr i Danmark, selvom vi har et udbredt fjernvarmenet, som dækker 62 procent af boligerne.

Stadig optimister

Forventningen var at få udskiftet op imod 30.000 oliefyr, og Tekniq har anslået, at ordningen vil udløse 1300-1500 mandeår i ekstra aktivitet. Vurderingen er fortsat overvejende positiv, selv om Tekniq i marts spåede, at puljen nok ville blive tømt i løbet af seks-ni måneder.

– Ordningen skaber ekstra omsætning og ekstra arbejde, som ellers ikke ville være der, men vi råber ikke hurra, for den mindsker blot et fald i branchens samlede aktivitet. Da puljen blev lanceret i foråret, var folk nok optaget af noget andet end at varme huset op, det er lettere at tænke på varme i efteråret, siger Niels Jørgen Hansen.

Flere kampagner på vej

Tekniq søsatte ved puljens start en kampagne, hvor 140.000 boligejere fik materiale og oplysninger om nærmeste installatør. Nu vil organisationen slå yderligere på tromme for ordningen, men de har ikke fastlagt nærmere, hvordan det skal ske.
Oliefyrspuljen var et supplement til den halvanden milliard kroner store renoveringspulje, som blev åbnet i foråret 2009 for at modvirke finanskrisen og hjælpe byggebranchen. Den pulje blev bestormet af interesserede.

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

4 Kommentarer

  1. Er tilskudsordningen for udskiftning af oliefyr definitivt lukket?

    • Hej Brian,

      Ja den offentlige ordning er lukket. Dog er der nogle energiselskaber, som yder tilskud (jeg har desværre ikke en liste) til udskiftning af oliefyr. Nogle giver tilskud til varmepumper og naturgasfyr, mens andre giver til solvarme. Vi har også hørt, at der er enkelte kommuner som yder tilskud til udskiftning af oliefyr, så det kan også være et forsøg værd at ringe til kommunen.

      – Og så kan du naturligvis benytte håndværkerfradraget også.

  2. Aleks Robert Jørgensen - Svar

    Jeg er administrator for ejendommen Rosenkildevej 21 a+b 3000 Helsingør på ca. 450m2 bolig / erhverv som
    Har vi muglig hed for evt. tilskud ved indstallation af evt. ny jordvarmeenhed evt. DVI`s varmepumpe. . Vi har en vertikal varmeenhed som kan belastes med ca. 1500 kw/ døgn

    Med venlig hilsen

    Aleks Jørgensen

Luk