Danmark eksporterer aktivhuse

Det første aktivhus blev bygget i Århus, men nu bliver de eksporteret, så der nu er bygget aktivhuse i blandt andre Tyskland, Østrig og Storbritannien.

Det startede i Århus. Her blev det første aktivhus bygget. Et aktivhus er et ekstremt energivenligt byggeri, der selv producerer den energi, det forbruger og samtidig har et særdeles behageligt og sundt indeklima.

Det er VKR Holding, der står bag aktivhusene. VKR Holding ejer og udvikler virksomheder, der vil bringe dagslys, frisk luft og bedre miljø ind i folks hverdag. Nu har VKR Holding også etableret huse i blandt andet Tyskland og Østrig, og på den lange bane skal de forskellige aktivhuse give inspiration til fremtidens boligbyggeri.

– VKR Gruppens otte eksperimenterende aktivhuse opføres i Østrig, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Danmark, og de har hvert deres særpræg. Vi håber, at de alle hver især vil give inspiration til den langsigtede udvikling af boligbyggeriet ved at bidrage med ny viden om bæredygtigt byggeri og sætte nye standarder både inden og uden for Danmarks grænser, fortæller VKR Holdings direktør, Leif Jensen, til faa.dk.

Aktivhuset i Århus har netop modtaget BO GRØN Prisen 2009 som et dansk eksempel på lavenergibyggeri til inspiration for fremtidens boliger.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *