Fremtidens energirenoveringer – Afsnit 3

På Energihjem.dk synes vi, at der er mange spændende nye tendenser indenfor grønt byggeri i disse år. Både indenfor byggematerialer, men også hvad angår den måde byggerier og boliger bliver udtænkt og benyttet. Derfor vil vi i denne artikelserie med jævne mellemrum sætte lup på alternative grønne byggemetoder- og materialer, som vi mener har fremtidspotentiale i Danmark. I tredje artikel i serien kigger vi nærmere på bambusgulve.Se alle indlæg i artikelserien “Fremtidens energirenoveringer”

Bambusgulve kunne meget vel gå hen og blive en af fremtidens energirenoveringer. Gulvene har en lang levetid og samtidig har bambusproduktionen visse miljømæssige fordele sammenlignet med traditionelle trægulve.

Bambussens historie

Bambusplanten, der faktisk ikke er et træ men en græssort, har igennem historien været et vigtigt byggemateriale i store dele af Asien – faktisk menes det, at man i Asien har benyttet bambus til diverse formål siden oldtiden. Bambus er nemlig både et særdeles hårdt materiale, men samtidig simpelt at bearbejde. Derfor argumenterer historikere for, at man i oldtidens Kina lavede både redskaber og våben ud af bambus. Bambusplanten vokser naturligt i Asien, men er siden også begyndt at blive dyrket i visse dele af Afrika. I nyere tid har bambus fået et mindre gennembrud i den vestlige verden, hvor både bambus-tøj og nu også bambusgulve har vundet indpas.

Bambusgulve lever længere

Da bambusplanten vokser i tynde stænger, er bambusgulve anderledes sat sammen end almindelige trægulve. For at komme til at minde om klassiske trægulve skæres bambusstængerne ud i tynde strimler, som limes sammen, således, at bambussen får samme form som træbrædder. Dette gør dog ikke, at gulvene er mere skrøbelige end massive trægulve. Tværtimod er bambusgulve faktisk særdeles hårdføre sammenlignet med trægulve. Hårdheden på gulve måles i ’Brinell-værdi’. Jo højere Brinell-værdi gulvet har, jo hårdere er det. Bøge- og egegulve ligger på 3,4-3,7 i Brinell-værdi, mens bambusgulve kommer helt op på 4,7. Bambusgulvene er altså en del hårdere end trægulve, og det har sine fordele. Fx er det med til at forlænge gulvets levetid.

Bedre for miljøet

I en tid hvor regnskove ryddes, og hvor verdens skove er under pres, giver det god mening at benytte bambus som materiale. Bambusplantager vokser nemlig meget hurtigere end skove. Derfor kan bambusplanter høstes ca. hvert 5. år, hvilket står i skærende kontrast til fx egetræer, der kun kan høstes hver 50. år. Visse bambusplanter kan faktisk vokse helt op til 30 cm om dagen – til sammenligning ville det tage et bøgetræ omkring et halvt år. Det er naturligvis en kæmpe fordel, set i et miljømæssigt perspektiv, fordi bambusplantagerne relativt hurtigt kan vokse tilbage igen, efter de er blevet høstede. Desuden kræver bambusplantager, hverken sprøjtegifte eller kunstvanding, når de dyrkes og bambusplanterne optager mere co2 end de fleste andre typer træer.
Bambus i sig selv er med andre ord et særdeles bæredygtigt materiale. Der kan dog argumenteres for, at der i fremtiden skal undersøges om bambussen kan dyrkes mere lokalt, da det kræver mange ressourcer at fragte bambus fra Asien til Danmark. En anden vigtig pointe er, at såfremt man ønsker bambusgulve bør man benytte en troværdig sælger. På billige kinesiske bambusgulve, kan man risikere, at limen som er benyttet til at sammensætte brædderne er meget miljøskadelig.

Bambusgulve i Danmark

Bambusgulvene er kommet til Danmark og vinder også indpas hos danskerne, hvor især bæredygtigheden og den gode holdbarhed tilskrives succesen. Bambusgulve er dog stadigvæk et nicheprodukt i Danmark. Men på grund af gulvenes holdbarhed og bæredygtighed, kan man sagtens forestille sig, at der i fremtiden vil være flere bambusgulve at finde i Danmark. Måske vil en afledt effekt oven i købet være, at færre skovtræer fældes for at blive brugt til gulvbrædder til fordel for miljøet.

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Luk