ansøge om energitilskud

Vi har lavet en guide i ti trin til dig, der planlægger en fremtidig energirenovering og skal ansøge om energitilskud. Læs trin for trin, hvordan du ansøger, hvor du uploader dokumentation og hvilke informationer, du skal indsende for at ansøge om og få udbetalt energitilskud.

Inden du går i gang med at ansøge er det meget vigtigt, at du ved, at det desværre ikke er muligt at få energitilskud til en energirenovering, som er afsluttet eller igangsat. Det er meget vigtigt, at du ansøger om energitilskud inden energirenoveringen går i gang og inden du bestiller materialer.

Ansøg om tilskud til energirenovering

Før energirenoveringen

Vælg opvarmningsform   Vælg opvarmningsform

Klik ind på siden, hvor du kan ansøge om energitilskud her og via indberetningssystemet vælger du din nuværende opvarmningsform, som eksempelvis fjernvarme, el, gas, biomasse eller oliefyr. Har du en anden opvarmningskilde, som eksempelvis et halmfyr, så send en mail til [email protected], og vi oplyser dig om, det kan svare sig at lave en særberegning på din energibesparelse.

Vælg energibesparelse   Vælg energibesparelse

Herefter klikker du på ”Tilføj din første besparelse” og så vælger du den type af energirenovering, som du skal have udført. Dernæst indtaster du omfanget af energirenoveringen (indtastes typisk i areal eller antal af det område, der bliver energirenoveret). Skal du have udskiftet vinduerne er det eksempelvis arealet af vinduerne, du udskifter, som indtastes. Skal du isolere din bolig, er det arealet af det isolerede område, som indtastes i systemet.

Upload før-dokumentation   Upload før-dokumentation

Nu skal du uploade dokumentation, der dokumenterer, hvordan tilstanden er inden energirenoveringen igangsættes. Læs mere om dokumentation på vores side om dokumentation. Når du har indtastet beskrivelse og uploadet dokumentation trykker du ”videre til installationsadresse”.

Opret bruger   Opret bruger

Nu er det tid til, at du opretter en bruger med navn, e-mail og telefonnummer. Medmindre at du allerede har en bruger – så benytter du blot dine gamle oplysninger.

Indtast adresse   Indtast adresse

Dernæst kan du indtaste den adresse, hvor energirenoveringerne skal udføres og det kontonummer, som energitilskuddet skal overføres til, når energirenoveringen er afsluttet.

Indsend ansøgning   Indsend ansøgning

Når du har accepteret, at energibesparelsen overdrages til Energihjem.dk og DFH kan du sende ansøgningen til forhåndsgodkendelse. En energivejleder vil nu se, om din sag kan forhåndsgodkendes. Når energivejlederen har set på din ansøgning, modtager du en forhåndsgodkendelse senest næstkommende hverdag på e-mail.

Når din energirenovering er forhåndsgodkendt kan du igangsætte arbejdet. Nu kan materialer bestilles og indkøbes, og selve energirenoveringen kan udføres.

Efter energirenoveringen

Log ind på din sag   Log ind på din sag

Når arbejdet er udført, logger du i indberetningssystemet for at indberette energirenoveringen. Du logger ind med din mailadresse og det password, du har fået tilsendt på mail, da du oprettede sagen. Har du problemer med at finde dit password frem, så send en mail til [email protected] og vi hjælper dig med at fremskaffe passwordet.

Upload efter-dokumentation   Upload efter-dokumentation

Når du er logget ind klikker du på sagen, som skal indsendes til endelig godkendelse. Her uploader du dokumentation for, at arbejdet er udført. Det er typisk billeder afd et færdig resultat og en faktura, hvor det fremgår, hvilke og hvor mange materialer, der er benyttet. Er du i tvivl om dokumentation kan du læse mere og se billeder i vores artikel om dokumentation, hvor både førsituation og eftersituation behandles.

Send sagen til godkendelse   Send sagen til godkendelse

Indsend sagen og en energivejleder vil se, om du har indsendt den rette dokumentation, og om den passer til det ansøgte. Er der noget, der skal justeres i din ansøgning vil det fremgå af din afvisning, hvad det er, der skal ændres inden du indsender sagen til godkendelse igen.

Pengene udbetales   Pengene udbetales

Når sagen er godkendt går der 30 dage og pengene overføres til din konto. De vil typisk være på din konto dagen efter de er overført fra Energihjem.dks konto.

Ansøg om tilskud til energirenovering

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

2 Kommentarer

  1. Er det muligt at ansøge om tilskud ifm. isolering ved indlæggelse af vandbåren gulvvarme?

Luk