elektriker

Aftalepartierne er i dag nået til enighed om, hvad der i 2016 og 2017 kan give håndværkerfradrag og hvad der ikke kan. Det grønne håndværkerfradrag indeholder 26 tiltag – ni af dem er nye.

Regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Alternativet i dag indgået en aftale om, hvordan håndværkerfradraget kommer til at forsætte i 2016 og 2017. Allerede i juni blev aftalepartierne enige om rammerne for en forlængelse af håndværkerfradraget i 2016 og 2017. Helt konkret aftalte de, at håndværkerfradraget skulle forsætte i en mere grøn model med et fradrag på 12.000 kroner for energirenoveringog klimatilpasning af boligen, samt et fradrag på 6.000 kroner til serviceydelser i hjemmet. I dag er aftalen faldet endeligt på plads og den indeholder 26 tiltag, hvoraf 9 af dem er nye.

Farvel til gulvarbejder og goddag til energirådgivning

Aftalepartierne har med det nye grønne håndværkerfradrag været enige om, at indføre fradragsret for en række grønne, nye håndværksydelser. Ydermere er de enige om at fjerne håndværksydelser for ikke-grønne ydelser. Et andet af de nye tiltag betyder at tilslutning til bredbånd og fjernelse af asbest fra huse kommer med til næste år.

Samtidig har man fjernet en lang række tiltag, som ikke har et grønt sigte. Eksempelvis renovering af køkken og bad, gulvarbejder og indvendig maling af boligen.

Disse tiltag kan du få håndværkerfradrag for i 2016 og 2017:

  • Reparation og forbedring af skorsten (indsættelse af foring eller filter, montering af røgsuger og ændring i skorstenshøjde) [NY]
  • Isolering af tag
  • Isolering af ydervægge (også hulmursisolering)
  • Isolering af gulv
  • Udskiftning af ruder, vinduer, forsatsvinduer og terrassedøre med glas
  • Udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.
  • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg (radiatortermostatventiler, vejrkompenseringsanlæg, urstyring og udskiftning eller rørføring af radiatorer)
  • Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring *
  • Solafskærmning af vinduer og glasdøre (også montering af skodder, solfilm, persienner, markisser mm.)[NY]
  • Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller
  • Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
  • Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper**
  • Installation eller forbedring af ventilation
  • Energirådgivning til energiforbedringer [NY]
  • Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse[NY]
  • Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger [NY]
  • Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn (kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloakrør, dræn, nedsivnings- og minirensningsanlæg mm.)
  • Radonsikring
  • Installation af ladestik til el-biler[NY]
  • Kortlægning og fjernelse af bygningsdele, der indeholder asbest, PCB og bly (herunder inkl bortkørsel af bygningdelene) [NY]
  • Afmontering af brændeovne [NY]
  • Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag)
  • Tilslutning til bredbånd [NY]

Ydermere vil de samme serviceydelser (eksempelvis lektiehjælp, rengøring, almindeligt havearbejde og vinduespudsning), som var mulige at få fradrag for i tidligere fradragsordninger forsat være fradragsberettigede.

*Som noget nyt er afledt ledningsarbejde i forbindelse med installation af varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente) også fradragsberettiget.
** Som noget nyt er luft-luft varmepumper, der kan køle også fradragsberettigede i 2016 og 2017.

Du kan i denne infografik over håndværkerfradraget se en komplet liste over, hvilke arbejder der gives håndværkerfradrag til, samt hvordan du søger og hvor meget du kan få i håndværkerfradrag.

Infografik: Håndværkerfradraget 2016 og 2017

SKAT har produceret en video, som også forklarer lidt om det grønne håndværkerfradrag, og hvad du kan bruge det til:

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

49 Comments

  1. Hej – vi har skiftet taget på vores sommerhus.
    Er der nogen mulighed for at få fradrag for det?
    På forhånd tak

    • Hej Georg

      Tak for din henvendelse. Det er desværre ikke muligt at få håndværkerfradrag på det udskiftede tag. Der gives kun fradrag til isolering af taget og dermed ikke udskiftning af taget.

      /Benjamin – Energihjem.dk

  2. Er derhåndværker fradrag til fugning af hus ? Har en høj skorsten som også skal fuges.

  3. Margrethe sanggaard - Svar

    Er udskiftning af varmeveksler fradragsberettiget?

  4. Christian Agerbo Nielsen - Svar

    Hej

    Vi skal have skiftet vores varmtvandsbeholder ud til en Termix Novi Type 2 veksler, dækker håndværkerfradraget det?

    Mvh Christian Agerbo Nielsen

  5. hej jeg skal have sat nyt loft i mit hus af nogle tømmer , jeg vil høre om jeg kan bruge fra håndværkerfradrav hilsen paw berthelsen

    • Hej Paw,
      Med det nuværende håndværkerfradrag er der desværre kun mulighed for fradrag ved energibesparende tiltag, som eksempelvis isolering af taget i forbindelse med genetableringen af taget.

      /Maria – Energihjem.dk

  6. Hej. Vi har fået udskiftet vores gruppetavle – el grundet den ikke ville kunne passere et el-tilsyn anno 2016. I den forbindelse har vi fået trukket nye kabler til ventilationsanlæg og solcelle anlæg. Er dette arbejde dækket af håndværkerfradraget?

    • Hej Lisbeth,

      Jeg har desværre ikke hørt om, at man kan få fradrag til nye kabler, når en gruppetavle skiftes. Du kan eventuelt kontakte skat, for at få et præcist svar på, om der kan gives håndværkerfradrag til det arbejde, som du har fået udført.

      /Maria – Energihjem.dk

  7. Jeg har fået opsat et udendørs tørrestative.
    Er håndværkerudgifter (opsætnint og montering) fradragsbetteiget for 2016?

    • Hej Leif
      Tak for din henvendelse. Der gives desværre ikke håndværkerfradrag på opsætning og montering af et udendørs tørrestativ, da det umiddelbart er en grønnere løsning.
      /Benjamin – Energihjem.dk

  8. Hej Energihjem.dk

    Vi har netop fået installeret en brændeovn i vores hus, på en eksisterende skorsten. Der er fjernvarme i huset i forvejen, men brændeovnen vil supplerer til dette.

    Vil vi kunne trække udgifterne til monteringen fra?

    VH Morten

    • Hej Morten
      I vil desværre ikke kunne få håndværkerfradrag for at have installeret en brændeovn, da fradraget kun gives til afmontering af brændeovn, også selvom den supplerer jeres fjernevarme.
      /Benjamin – Energihjem.dk

  9. Hejsa
    Vi har lige investeret i en ny hoveddør, og vil lige høre hvordan med den arbejdsløn som er blevet forbrugt på at fremstille selve døren! Kan denne udgift minus materiale forbruget udløse noget håndværker fradrag ?
    Eller er det blot udgiften til monteringen af døren som er fradrags berettiget ?
    Vi har selv monteret døren.
    På forhånd tak.
    Mvh Tina

    • Hejsa Tina,
      Der er ikke håndværkerfradrag til udarbejdelse/produktion af materialer, men kun fradrag til arbejdslønnen (montering af døren). Så det lyder desværre ikke som om, at I kan få fradrag for den nye hoveddør.
      /Maria – Energihjem.dk

  10. Jammerbugt kommune har varslet, at der skal laves separatkloakering i 2016 eller 2017. Vil man kunne få håndværkerfradrag til etablering af rengvandskloak på egen grund?

  11. Hej energihjem
    Jeg ønsker at vide hvordan jeg kan udnytte håndværkerfradraget til bredbånd?
    Jeg bor i Syddanmark, dem jeg har haft fat i aner ikke noget om denne nye håndværkerfradrag for bredbånd forbindelse.
    Hvad, hvor og hvordan kan jeg få oplysninger om hvordan jeg gør og om det over hoved kan lade sig gøre for mig at få stabilt internet / bredbånd forbindelse i 2016?
    Hilsen Heidi

    • Hej Heidi.
      Tak for henvendelsen. Du vil godt kunne få håndværkerfradrag for tilslutning af bredbånd, hvis det omfatter nedgravning og indskydning af kabler på egen grund eller opsætning af udstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer. Det skulle gerne kunne lade sig gøre få en stabil forbindelse i 2016, og information, om hvordan du modtager håndværkerfradraget og hele proceduren, kan du finde på på nedenstående link:
      http://www.3byggetilbud.dk/tips/haandvaerkerfradrag-infografik/

      Jeg håber, at dette var en hjælp mod at få din stabile forbindelse.

      /Benjamin – Energihjem.dk

  12. Hej
    Jeg har valgt at skifte den elektroniske styring på mit 14 år gamle stokerfyr til en ny og bedre udviklet model med bedre forbrænding og økonomi til følge.
    Vil jeg kunne trække arbejdslønnen fra til dette?
    Mvh Flemming

    • Hej Flemming,
      Tak for din henvendelse. Jeg er i tvivl om der gives fradrag til stokerfyr, da det ikke er nævnt på listen over fradragsberettiget arbejde i 2016. Til gengæld fremgår det, at der i kategorien “Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg” gives fradrag til eksempelvis “urstyring”, hvilket meget vel kunne være en del af det arbejde, som du har fået udført? Så jeg må desværre være dig svar skyldig. Jeg vil anbefale dig at kontakte SKAT for et endegyldigt svar – eller vente til, at de hos SKAT offentliggør en mere detaljeret beskrivelse af, hvad der udløser håndværkerfradrag i 2016 og 2017.
      /Maria – Energihjem.dk

  13. Vi skal have skiftet vores gamle tegltag uden undertag , til et tæt et med undertag. Desuden skal selve skunkvæg skiftes ud og isoleres ligesom loftet skal isoleres.
    Hvad kan mon trækkes fra i håndværkerfradrag,da vi tænker det hele har med husets isolering at gøre?

  14. Hej,

    Vi planlægger at få lagt nyt omfangsdræn og isoleret kældermurene ude fra. kælderen går ca. 150 meter ned under jorden, så for den del der ligger over jorden bliver der tale om udvendig sokkelisolering.
    I bolius´s beregner fremgår kun dræn om hus uden kælder. Skal det forstås således, at isolering og dræn af kælder er undtaget ordningen?

    • Hej Jacob.

      Tak for din henvendelse. Du vil godt kunne få håndværkerfradrag for fornyelse af omfangsdræn, da det også en del af de arbejder, som er fradragsberettigede. Angående isolering af kældermurerne udefra, så har SKAT den mest udførlige liste over, hvad man kan få håndværkerfradrag på. På deres liste står der blot, at man kan få fradrag på isolering af ydervægge. Spørgsmålet er så, hvad gælder der som de ydre rammer af et hus, hvilket Bolius’ beregner nok på samme måde heller ikke kan have et endegyldigt svar på. Jeg foreslår derfor, at du kontakter SKAT direkte og fortæller om din situation for at få et endegyldigt svar på, om isolering af ydermurerne i din kælder er fradragsberettiget. Jeg håber, at dette var til lidt hjælp, og at i finder en løsning snarest.

      /Benjamin – Energihjem.dk

  15. Hej
    Vi skal skifte fra naturgas til fjernvarme. Kan vi få håndværkerfragrag?
    Hilsen Tine

    • Hej Tine
      Tak for dit spørgsmål. Du vil godt kunne få håndværkerfradrag på udskiftning af naturgas til fjernvarme, da du udskifter til et nyt varmeanlæg.

      /Benjamin – Energihjem.dk

  16. Hej.
    Min mor, der er pansionist, gør rent hos mig et par timer om ugen, og det betaler jeg hende naturligvis for, hun lufter også mine hunde, og passer min søn hvis nødvendigt.
    Er det noget man kan trække fra, og hvor meget dukomentation skal der være?
    Mvh jyta

    • Hej Jyta

      Tak for dine spørgsmål. Du kan godt trække din mors serviceydelser fra. ”Serviceydelser i hjemmet” gælder både for rengøring og børnepasning men ikke for gåture med dine hunde. For at kunne trække det fra, skal din mor først udfylde en serviceerklæring, som jeg har linket til nedenfor. Hendes serviceydelser for 2015 skal senest indberettes til SKAT d. 29. Februar 2016. Jeg har linket erklæringen fra 2015 (Erklæringen for 2016 er ikke på SKAT’s hjemmeside endnu, men vi håber, at den kommer derind meget snart). Serviceerklæringen skal du beholde som dokumentation på, at arbejdet er udført.
      http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=127267

      Husk, at din mor skal have pengene elektronisk gennem eksempelvis MobilePay eller netbank, og at serviceydelsen ikke må overstige 6000,- pr. person. Herefter oplyser du det hos SKAT som et håndværkerfradrag.

      Denne artikel vil nok også hjælpe med hele fremgangsmåden.
      http://nyheder.tv2.dk/finans/2015-11-13-sidste-chance-faa-din-mor-til-at-passe-dit-barn-og-traek-det-fra-i-skat

      /Benjamin – Energihjem.dk

  17. Hej,

    Jeg tænker på at skifte min gamle gasfyr og varmtvandsbeholder fra 2000 til en splinterny gasfyr og varmtvandsbeholder. Efter hvad jeg har planlagt, vil jeg meget gerne have det skiftet i løbet af næste måned.

    Spørgsmålet er; Kan jeg stadig få håndværkerfradrag? Hvis ja – Hvor meget pr. person?

    Vh. Dureid Toma

    • Hej Duried

      Tak for din henvendelse. Der gives håndværkerfradrag til udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg såsom varmvandsbeholdere. Du kan finde al information omkring håndværkerfradraget, hvordan man får det samt hele proceduren gennem dette link:
      http://www.3byggetilbud.dk/tips/haandvaerkerfradrag-infografik/

      Du kan maksimalt få 12.000,- pr. person i håndværkerfradrag. Personerne, der modtager fradraget, skal dog være over 18 år. Jeg håber, at dette svar var en hjælp.

      /Benjamin – Energihjem.dk

  18. Jeg påtænker at udskift mit fjernvarmefyr med et nyt samt få install.
    2 radiatorer på min førstesal (pt. er der ingen varmekilde) kun brændeovn

  19. Vi påtænker udskiftning af alle vore døre og vinduer pga af punktering af mange ruder og utætheder ved terrassedøre. Vil det være muligt at få håndværkerfradrag til arbejdslønnen her. Der er et tømrerfirma, som skal stå for arbejdet.

    • Hej Charlotte

      Tak for henvendelsen. I vil godt kunne få håndværkerfradrag for nye ruder og nye døre så længe, der er tale om en grønnere løsning. I kan finde al information om håndværkerfradraget og hele proceduren på nedenstående link.

      http://www.3byggetilbud.dk/tips/haandvaerkerfradrag-infografik/

      Det er vigtigt at huske, at fradraget maksimalt kan være 12.000,- pr. person. Håber besvarelsen var en hjælp i jeres overvejelser, og at I finder en løsning.

      /Benjamin – Energihjem.dk

  20. Michael Lynge kjær - Svar

    Har en søn der studerer jura i Kbh. Han bruger en del eksamens forberedende kurser ( forholdsvis dyre ) kan de trækkes fra.
    Mvh Michael

    • Hej Michael

      Tak for henvendelsen. Din søns forberedende kurser kan desværre ikke trækkes fra. Dette skyldes, at håndværkerfradraget til serviceydelser i hjemmet ikke dækker deciderede kurser uden for hjemmet. Skal man derimod have håndværkerfradrag for eksempelvis lektiehjælp, så skal der være tale om en egentlig service, der foregår indenfor hjemmets 4 vægge. Vi håber, at dette var en hjælp, og at din søn klarer sine eksaminer.
      /Benjamin – Energihjem.dk

  21. Vi planlægger at skifte vinduer og døre ud i hele huset. Mange af ruderne er punkterede og de fleste kan ikke åbnes så de kan vaskes indefra. Vil vi kunne få håndværkerfradrag til det. Vil vi ligeledes kunne søge energitilskud og i så fald hvor meget?

  22. Tak for det gode opslag.
    Jeg vil høre om listen er udtømmende? Jeg har interesse i at installere Drytech, for at forebygge og fjerne nuværende fugt i kælderen. Er det muligt at få fradrag for installation af en sådan ydelse, da der er klimatilpasning? I realiteten er det blot i stedet for at lave dræn.

  23. Super at lige få en kort besked omkring dette. Da jeg Isolere meget i min forretning ( Indblæsning af isolering )

  24. Hej

    Det forstår jeg ikke :

    “Ydermere vil de samme serviceydelser, som var mulige at få fradrag for i tidligere fradrags ordninger fortsat være fradragsberettigede”

    – skriver I til sidst og modsiger dermed, at det ( som I skriver tidligere ) fremover ( i 2016 og 2017 ) kun vil være muligt at få håndværkerfradrag for løn udgifter til “grønne” tiltag ? ? !

    mvh. Mogens Karlsson.

    • Hej Mogens,
      Jeg beklager hvis formuleringen har forvirret dig. Med serviceydelser menes der de serviceydelser, der også har været med i tidligere ordninger, som går under betegnelsen “Service i hjemmet” og tæller lektiehjælp, rengøring, vinduespudsning og lignende. Vi opdaterer artiklen, så det ikke kan misforstås.
      /Maria – energihjem.dk

  25. Knud Kamp Jørgensen - Svar

    Hvad er “Isolering af tag”?
    Betyder det “loft” i huse med rejsning?

    mvh

Luk