Tag- og loftisolering
Loftisolering kan give dig en bedre økonomi og en bedre samvittighed. Med loftisolering gavner du miljøet og sparer samtidig penge. Dit hus kan blive langt mere energivenligt, hvis du får isoleret loftet. Et dårligt isoleret hus bruger omkring tre gange så meget energi som et moderne, energivenligt hus.
Loftisolering kan mærkes på varmeregningen med det samme
Varme stiger opad. Derfor ender en stor del af varmen i dit hus oppe under taget. Loftet udgør et stort areal. En stor del af din varme forsvinder altså ud gennem taget. Du kan spare mange penge ved at foretage loftisolering, så du holder på varmen. Loftisolering af dit hus er en af de energiforbedringer, der hurtigst er tjent ind. Efter et par år kan du have tjent udgiften til loftsisolering ind gennem en lavere varmeregning.
Kom godt i gang – Bestil 3 uforpligtende tilbud på loftisolering »
Video: Hvad er prisen for loftisolering?
Loftisolering er nemt og smertefrit for dig
Få loftisolering nærmest uden at opdage det – indtil du ser varmeregningen! Hvis du sørger for at rydde loftet – så kan et professionelt team af isolatører sørge for din loftsisolering på bare én dag – og du kan slet ikke se, at de har været der!
Hvad skal du tænke på inden du foretager loftisolering?
Du skal sørge for at undersøge, om der er behov for at installere en ny dampspærre, inden du giver dig i kast med loftisolering. Den eksisterende loftisolering skal undersøges grundigt for at vurdere, om dampspærren er fri for huller og slutter tæt til vægge og hjørner. Du kan reparere mindre huller og sprækker i dampspærren, men det kan også være nødvendigt med en helt ny dampspærre.
Varme stiger altid op, og derfor kan en god loftisolering nedsætte dit energiforbrug med op til en tredjedel.
Hvem kan hjælpe med at isolerer loftet?
Loftisolering bør udføres af uddannede fagfolk med erfaring fra ligende isoleringsprojekter. Det skal være fagfolk, der er i stand til at vurdere den eksisterende dampspærres tilstand, vælge de rette materialer og udføre selve loftisoleringen så professionelt og effektivt, at de sikrer den rette ventilering af loftsrummet.
Hvis du ønsker at modtage tilbud fra tre professionelle fagfolk til loftisolering af dit hus – så indsend blot din opgave via. den blå knap her under. Vi formidler kontakten mellem dig og de bedste folk inden for loftisolering.







Signe Minsker
18. aug, 2010
Jeg er har for nylig købt en meget lille andelslejlighed på 42 kvm, og har fundet ud af at der sandsynligvis ikke er nogen isolering mellem mig og overboen. Kan man efterisolerer nede i min lejlighed. Jeg har set at andre i lejligheder i samme forening har lagt et loft ovenpå det andet.
Johnny Krogsgård
19. aug, 2010
Hej Signe,
Det er muligt at isolere etageadskillelsen i gennem loftet nedefra, hvis der er hulrum. Der bores huller, Ø30, i hvert spærfag. Isolering blæses ind og hullerne lukkes efterfølgende. Der anbefales at få en autoriseret isolatør til at vurdere sagen, inden udførsel.
Johnny
Energihjem.dk
Jonas Christoffersen
11. mar, 2011
Vi har et gammelt hus på 99 kvd.m. som ikke er isoleret på nogen måde. hvad kan bedst betale sig at starte med, en isolering af taget på 1. salen eller en hulmursisolering?
Johnny Krogsgård
14. mar, 2011
Hej Jonas,
Hvis det er en fuldstændig uisoleret tagkonstruktion, vil det betale sig at tage den bygningsdel først. Ved at efterisolere loftet med eksempelvis 300 mm papirisolering, vil man opnå en besparelse på ca. 13000-15000 kroner per år. (opv.kilde naturgas).
Hulmursisolering er også meget effektiv, hvor mange mærker en klar forskel. Her kommer det dog helt an på hvor stort areal der skal efterisoleres og om det er en fuldstændig tom hulmur. Hvis hulrummet er på 70-90 mm, og arealet ligger på cirka 60-70 m2, vil man opnå en besparelse på ca. 6000-7000 kroner per år. (opv.kilde naturgas).
Bemærk at beregningerne er vejledende og der er taget udgangspunkt i tal fra Videncenter for Energibesparelse.
Men igen, det kommer an på hvor meget der skal efterisoleres (tykkelse) og arealet. Og så har varmekilden selvfølgelig også en betydning for hvor meget man vil kunne spare rent økonomisk. Jo dyrere varmekilde jo større økonomisk besparelse.
Ønsker du at få tilbud fra 3 isolatører, så er du jo meget velkommen til at bruge vores opgaveservice.
Danni B
11. nov, 2011
har lige købt hus på 140 m2, hvor isolering er anslået til 150mm, er blevet anbefalet at få det efterisolering, hvad er en realistisk pris på dette (med gangbro, og forhøjning af indgang), samt besparelse årlig? Huset er fyret med naturgas.
Mvh
Danni
Johnny Krogsgård
14. nov, 2011
Hej Danni, mange tak for dit spørgsmål.
Jeg vil anbefale dig at benytte vores opgaveservice. Det gør du ved at indsende din opgavebeskrivelse hér. Inden for 3 arbejdsdage bliver du så kontaktet af 3 udvalgte leverandører som kan hjælpe dig med dit isoleringsprojekt. Hvis du blot ønsker kontakt til én som kan give dig et prisoverslag på efterisoleringen, så nævnt blot dette i opgavebeskrivelsen.
Håber det hjælper dig videre, ellers er du naturligvis velkommen til at skrive igen.
Johnny
Energihjem.dk
Bent Agerskov
15. dec, 2011
Er det muligt at få foretaget en uforpligtende vurdering af isoleringsbehovet i et hus fra 72, og hvad koster det ca.
Johnny Krogsgård
15. dec, 2011
Hej Bent, det kan du tro det er. Du skal blot indsende din forespørgsel hér, så finder vi 3 isolatører som gerne vil hjælpe dig med vurdering af dit hus.
Håber det hjælper dig videre, ellers er du velkommen til at skrive igen.
Bent Christensen
04. jan, 2012
Jeg har tagpaptag med med ensidig hældning og uden loft. Før jul fik jeg foretaget en total renovering af taget som involverede tømrer, tagdækker og blikkenslager, og fik ved den anledning blandt andet lagt ekstra isolering (nu 300mm). Kan der i den forbindelse søges tilskud. I givet fald hvorledes skal der ansøges. På forhånd tak.
Mvh
Bent Christensen
Johnny Krogsgård
05. jan, 2012
Hej Bent, eftersom isoleringen er udført så kan du desværre ikke få tilskud fra energiselskaber. Men du kan stadig udnytte dit håndværkerfradrag.