Fremtidens energirenoveringer: Korkisolering

Kork som isoleringsmateriale? De fleste kender nok bedst kork fra rødvinsflasken eller korkbæltet i svømmehallen. Men kork bliver også brugt i byggeri, selvom det er temmelig ukendt herhjemme.

Fremtidens energirenoveringer – Afsnit 1

På Energihjem.dk synes vi, at der er mange spændende nye tendenser indenfor grønt byggeri i disse år. Både indenfor byggematerialer, men også hvad angår den måde byggerier og boliger bliver udtænkt og benyttet. Derfor påbegynder vi her en artikelserie, hvor vi med jævne mellemrum sætter lup på alternative grønne byggemetoder- og materialer, som vi mener har fremtidspotentiale i Danmark. I den første artikel i serien fokuserer vi på korkisolering.

Se alle indlæg i artikelserien “Fremtidens energirenoveringer”

Kork har adskillige miljømæssige fordele, som gør, at det kan være interessant at bruge indenfor grønt byggeri. Læs mere her om kork som isoleringsmateriale.

Myten om kork

I de senere år har der floreret en myte om, at menneskets brug af kork var medvirkende til at korkskovene i Sydeuropa var truede. Det er måske derfor, er mange vine i de senere år skiftet over til at bruge skruelåg i stedet for de klassiske korkpropper. At kork skulle være en mangelvare er dog som før nævnt blot en myte. Tværtimod er der rigeligt med kork, som korkbønderne i dag har fået sværere ved at sælge end tidligere. I Danmark er udbredelsen af kork som byggemateriale stadigvæk meget begrænset, hvilket muligvis er fordi, kendskabet til kork ligeledes er meget begrænset i Danmark.

Kort om kork

I Sydeuropa er der hele huse bygget med kork
(foto: Amorim)

I Sydeuropa og især Portugal har kork længe været brugt som byggemateriale, men i Danmark og Nordeuropa er det stadigvæk et nicheprodukt. Det på trods af, at korkisolering er et bæredygtigt alternativ til mere udbredte isoleringsmaterialer som stenuld, glasuld eller flamingoisolering.

Kork får man fra korkegetræets bark. Korkegen adskiller sig fra andre træsorter, da det ikke dør, hvis man fjerner dets bark. Tværtimod kan korkegen gendanne sin egen bark – og hvert træ kan høstes cirka hvert niende år. I Europa kommer størstedelen af korken fra store, gamle korkskove i Portugal. Det er estimeret, at der i Portugal er i omegnen af 735.000 hektar korkskov.

Bæredygtigt og genanvendeligt

Det færdige korkisolering består udelukkende af kork, og omdannelsen af den rå kork til korkplader er mindre skadelig for miljøet end produktionen af de fleste andre byggematerialer. Desuden består korkpladerne ikke af andet end kork – der er ingen tilsætningsstoffer.
Korkisolering har derudover en lang holdbarhed – i princippet bevarer det sin isoleringsevne og har ubegrænset holdbarhed. Korkens holdbarhed er også en af grundene til, at kork igennem historien er blevet brugt til at forsegle vine, der har ligget i årevis. Skulle man på et tidspunkt vælge at udskifte sin korkisolering, kan 100% af den gamle kork desuden genanvendes til andre byggerier.

Eksempel på en væg med korkisolering (foto: Amorim)

Byggetekniske fordele ved kork

En ting er selvfølgelig, at kork er miljøvenligt, men det har også nogle byggetekniske fordele, der er interessante. Ved brand danner kork ikke giftige gasser, og kork kan klare store temperaturmæssige udsving – undersøgelser har vist, at kork virker effektivt, så længe temperaturen ligger imellem -180 grader og +120 grader.

Rent isoleringsteknisk isolerer korkplader desuden effektivt mod fugt og svamp.

Selvom kork har mange fordele, bliver det i Danmark og Nordeuropa sjældent brugt som isoleringsmateriale. Om kork nogensinde slår igennem i Danmark, er umuligt at forudse, men potentialet er bestemt til stede.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

10 kommentarer

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Elisabeth

Mange tak for din kommentar. Mig bekendt, nej.

De bedste hilsner
Michelle / Energihjem.dk

Viser 0 af 10 kommentarer

Vis flere kommentarer