Klimatopmødet (COP15)
Danmark er vært for det internationale klima-topmøde i december 2009 i København – COP15 – og skal forsøge at få verdens lande til at indgå en forpligtende global aftale om bekæmpelse af klimaforandringer. Udfaldet af klima-topmødet vil have afgørende betydning for kampen mod global opvarmning – vil det lykkes Danmark at få både de store lande, der udleder meget CO2 og udviklingslandene til at skrive under på aftalen?
10.000 deltagere i klimatopmødet
Klima-topmødet tiltrækker mindst 10.000 deltagere til København. Det er miljø- og klimaministre, samt alle embedsmændene fra alverdens lande – eventuelt også statslederne, hvis en global klimaaftale bliver sandsynlig.
Klima-topmødet er en unik chance for Danmark for at promovere vores mange klimatiltag og gøre verden opmærksom på vores kompetencer indenfor alternativ energi og miljøvenlige løsninger. Sideløbende med klima-topmødet vil der være en lang række arrangementer fra NGO-er og andre interesseorganisationer, der også tiltrækker mange gæster til København.
Vil der blive indgået en aftale på klima-topmødet?
Klima-topmødet skal forhandle en aftale frem til afløsning af Kyotoaftalen fra 1997, der gælder til 2012. For at få afgørende betydning for den globale opvarmning og klimaforandringerne, skal den nye aftale – ”Københavneraftalen” – have alle verdens lande med som underskrivere.
Kyotoaftalen var den første internationale aftale, der fastsatte mål for at nedbringe CO2 udledningen globalt for at nedbringe den menneskeskabte opvarmning. Flere væsentlige lande valgte at stå uden for Kyotoaftalen.
Målet for klima-topmødet i København
Målet med klima-topmødet er en bindende aftale om markant reducering af udledningen af drivhusgasser. Væsentligt for denne aftale er, at både de rige lande og udviklingslandene – som ikke er med i Kyotoaftalen – skal forpligte sig til at reducere deres udledning. Det drejer sig om lande som USA, Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika. De sidste lande er væsentlige at få med, fordi deres vækst er så høj.
Sandsynligheden for, at USA vil indgå forpligtende i arbejdet med at nedbringe CO2 udledningen er større nu med en ny præsident. USA er det land, der udleder allermest CO2 pr. indbygger – hvis USA går forrest med et godt eksempel, vil det være nemmere at få udviklingslandene, der har en meget lavere udledning pr. indbygger, til at underskrive aftalen.
Har du spørgsmål eller kommentarer til klimatopmødet – COP15, så benyt blot kommentar-feltet herunder.
UPDATE 07-12-09: Følg Klimatopmødet COP15 live via deres webcast hér.
UPDATE 07-12-09: Følg med på Twitter hér.
UPDATE 08-12-09: Gode facts om COP15 topmødet hér.

Lignende artikler:
- Alt om klimatopmødet – Næsten Her kan du finde svar på...
- Klimatopmødet set indefra Der blev stort set ikke lavet...
- KlimaNYT 3 – Klimatopmødet set indefra 25-årige Jeppe Branner deltog i klimatopmødet...






mikkel søndergaard
23. okt, 2009
hvad for nogle lande er med til klimatopmøde i kbh/københavn i 2009..
Casper Vestereng
23. okt, 2009
Hej Mikkel,
det er endnu meget svært at vide, hvilket niveau de forskellige lande deltager på, men 196 lande er med på den foreløbige liste. Der er lige kommet fire mere på de sidste par dage. Nogle er med som partslande og andre som observatører, men for eksempel om Belgien sender udenrigsminister eller statsminister er der endnu ingen, der ved. Jo måske dem selv.
Men 196 lande er også en sjat, og derudover kan det nævnes, at ikke færre end 985 NGO’er også er registreret.
Du kan se de 196 lande her:
http://unfccc.int/parties_and_observers/parties/items/2352.php
mvh Casper, Energihjem.dk
Merethe Due Jensen
25. okt, 2009
Hvordan kommmer man som NGO’er med til klimatopmødet.
Casper Vestereng
26. okt, 2009
Hej Marianne,
det er er godt spørgsmål, og jeg tror desværre, jeg må melde pas. Jeg kan dog se i dette, at NGO’er kan melde sig. Jeg vil nok anbefale dig at kontakte FN’s afdeling for klimatopmødet på denne mailadresse:
cool@unfccc.int
Er der andre, der kan hjælpe?
mvh
Casper, Energihjem.dk
Rune Vedel Thisted
29. okt, 2009
Hej Casper
jeg sidder her med en skoleopgave, som går ud på at skrive en artikel om et selvvalgt emne, og mit valg faldt på Klimatopmødet i København, og kontroversen med USA. Jeg kunne godt tænke mig, at høre hvilke løsninger og aftaler der bliver sværest at forhandle hjem med USA og Obama.
Har du evt. en liste over oplæget/målene der er til forhandling?
mvh
Rune Thisted
Casper Vestereng
29. okt, 2009
Hej Rune,
så meget er jeg desværre ikke inde i klimakonferencen, men jeg har et par links, som du helt sikkert kan bruge til at komme videre.
Der er den danske side for klimatopmødet, hvor du også kan kontakte klimakonsortiet.
Ellers kan du finde informationer på FNs klimatopmødehjemmeside, som er den officielle side for COP15, som konferencen hedder.
Jeg håber, du kan bruge det til noget, så du kan få lavet en god opgave. Ellers er du velkommen til at skrive igen.
mvh
Casper, Energihjem.dk
Gustav Ring Albrectsen
15. nov, 2009
Hej Casper.
Jeg har projektuge på min skole og skal lave et projekt om klimatopmødet. Er der nogle regler eller krav for/fra de forskellige lande? Eller noget bestemt der skal opnås?
Venlig hilsen Gustav Ring Albrectsen
Casper Vestereng
16. nov, 2009
Hej Gustav,
det er et godt spørgsmål, men jeg har lidt svært ved at svare på det.
Jeg ved ikke, hvad du præcist mener med regler og krav for og fra landene. Der er mange forskellige ting, som gerne vil opnås af de forskellige lande, så det er svært at komme med et helt konkret svar.
Der er også et hav af organisationer repræsenteret på topmødet, og de har andre ting, de gerne vil opnå end de forskellige landes repræsentanter måske har. Derfor er der et hav af dagsordener. Men i bund og grund håber de fleste deltagere vel på, at der bliver indgået en eller anden form for aftale om, hvordan den globale opvarmning skal bremses.
Jeg håber, det var svar nok, men jeg kan varmt anbefale dig at klikke rundt på denne side, hvor du kan læse meget mere om topmødet.
Ellers kan det være, der er andre, der kan hjælpe Gustav lidt på vej?
mvh
Casper, Energihjem.dk
Elisabeth
16. nov, 2009
Hej (:
jeg har projektuge, og mit delenme er klimatopmøde.
hvilke emner skal diskuteres på topmødet ?
er der andre vigtige oplysninger du kan give mig?
hilsen elisabeth
Morten. Andersen
26. nov, 2009
Hej Casper
jeg er i gang med en skolefremlæggelse. og vil gerne vide hvad Danmark gerne vil opnå ved mødet og hvorfor de vil det.
Casper Vestereng
04. dec, 2009
Hej Morten,
tak for dit spørgsmål.
Det er svært at definere præcist, hvad Danmark gerne vil opnå, men samtidig er det også ganske let at svare på dit spørgsmål. Der er nemlig en overordnet ting, som Danmark gerne vil opnå ved klimatopmødet, og det er en forpligtende global klimaaftale mellem så mange lande som overhovedet muligt.
Aftalen skal indeholde nogle tal for, hvor meget de enkelte lande skal nedsætte deres CO2-udledning med, og her bliver blandt andre Kina og USA utrolig vigtige som en slags forbilleder, da de virkelig bør sætte sig nogle stramme mål.
Du kan læse meget mere ved at surfe lidt rundt inde på klimakonferencens danske hjemmeside, og ellers følge med i vores nyhedsfeed her på Energihjem.dk.
mvh
Casper, Energihjem.dk
Mikkel
01. dec, 2009
Nørrebro Teater har den 5. december premiere på klimakomedien Ud i kulden i forbindelse med klimatopmødet i København. Se teasere her:
The most important message in the world 1 … !!! http://www.youtube.com/watch?v=q8y3SYadafE
The most important message in the world 2 … !!! http://www.youtube.com/watch?v=8S4bX19XI_Y&feature=related
The most important message in the world 3 … !!! http://www.youtube.com/watch?v=fFKxrABspyk
Mikael Hansen
02. dec, 2009
Hej Casper
Jeg tænkte på om du ikke kan hjælpe med finde et sted, hvor der står beskrevet hvilke udfordringer vi står overfor idag og i fremtiden? evt. nogle fordele og ulemeper ved problemer. Eller måske ved du selv svarene på spørgsmålet =)?
Casper Vestereng
04. dec, 2009
Hej Mikael,
det er et stort spørgsmål, som jeg ikke tør give dig et endegyldigt svar på. Jeg tror dog, du kan finde en masse delsvar ved at følge med i aviser og tv i de næste par uger, for der kommer helt sikkert til at være en masse fokus på det.
Du kan også med fordel klikke ind på klimadebat.dk, hvor du sikkert kan finde en masse nyttig information om de forestående udfordringer, og ellers kan du starte en ‘tråd’ op. Der er mange kloge klimahoveder derinde.
Håber det var svar nok og tak for dit spørgsmål,
mvh,
Casper, Energihjem.dk
Rikke Gram
04. dec, 2009
hej.
jeg arbejder med klimatopmødet i skolen.
jeg ville have nogen spørgsmål besvaret.
hvem kommer?
hvilke lande deltager?
hvilke personer kommer fra hver land?
håber du kan besvare dem.
mange Hilsner Rikke Gram
Casper Vestereng
04. dec, 2009
Hej Rikke,
Tak for dit spørgsmål. Jeg tror, det ville være uoverskueligt at begynde at nævne, hvem der kommer. Klimakonferencen er ufattelig stor, og der kommer et hav af forskellige mennesker fra flere lande, end jeg vidste, der fandtes.
Jeg kan dog hjælpe dig med, hvilke lande, der deltager. Det kan du se på dette link.
Jeg håber, du kan bruge det,
mvh,
Casper, Energihjem.dk
Rikke Gram
04. dec, 2009
hej.
jeg vil gerne vide hvilke 5 lande der er de vigtigste ved Klimatopmødet?
hilsen Rikke
Emma og Astrid
04. dec, 2009
Hej Casper
Vi er to piger som skal lave en skole opg om klimatopmødet og vil gerne have hjælp til nogle spørgsmål.
- Hvilke andre aftaler ud over Kyoto-aftalen skal der snakkes om til topmødet?
- Hvilke problemer har landene med at lave en aftale i København? (hedder et af vores spørgsmål)
Casper Vestereng
04. dec, 2009
Hej Emma og Astrid,
hvor end jeg gerne ville hjælpe jer med at besvare spørgsmålene, så har jeg altså ikke den faglige baggrund til at kunne give de helt præcise og korrekte svar.
Jeg vil anbefale jer at søge lidt rundt på nettet. Blandt andet på disse to sider:
http://da.cop15.dk/
http://unfccc.int/2860.php
Ellers kan I prøve at stille spørgsmålet på Klimadebat.dk, hvor der sikkert er et par kloge hoveder, der tør stille deres ekspertviden til rådighed.
Jeg håber, I finder ud af det,
mvh,
Casper, Energihjem.dk
Freja
08. dec, 2009
Hej!
Jeg skal lave en skoleopgave omkring det her, og det er lidt forvirrende! Hvor kan jeg finde hvad de skal snakke om?
Casper Vestereng
09. dec, 2009
Hej Freja og andre,
Tak for jeres spørgsmål.
Måske kan I finde nogle svar i denne artikel.
mvh
Casper, Energihjem.dk
Cecilie Jensen
09. dec, 2009
Hej!
Vi har i æjeblikket projekuge på vores skole, og har om klimatopmødet.
Kender du et link til en hjemmeside, hvor man kan finde præsentationsvideoen?
Mvh Nana og Cecilie
Johnny Krogsgård
09. dec, 2009
Hej Nanna og Cecilie
En hurtig YouTube søgning løser jeres opgave.
Se åbningsvideoen hér
Mvh
Johnny – Energihjem.dk
Cecilie Jensen
09. dec, 2009
Mange tak for hjælpen.
Mvh Nana og Cecilie
julie
10. dec, 2009
hej casper
ved du hvem der har sagt at det er for sent at rede klimaet
Hilsen Julie:)
Casper Vestereng
10. dec, 2009
Hej Julie,
nej jeg ved ikke, hvem der måtte have brugt præcist de ord, men hvis du søger lidt rundt på især amerikanske hjemmesider og blogs, er der masser af klimaskeptikere, og der er garanteret nogle af dem, der mener, at det er for sent. Mange mener i hvert fald, at det er for sent at undgå større naturfænomener som følge af klimaforandringerne.
mvh
Casper, Energihjem.dk.
Casper Vestereng
10. dec, 2009
Hej med jer alle,
Danmarks Radio har lavet en artikel, som måske kan hjælpe jer lidt i forhold til de spørgsmål, I har stillet herinde. Der står lidt om, hvad de forskellige lande gerne vil opnå plus lidt fakta om dem og deres CO2-udledning.
Læs artiklen her
mvh
Casper, Energihjem.dk
shuhui og mathilde
14. dec, 2009
Hej Casper!
Vi er to piger der gerne vil blive klogere på klimatopmødet.
Har klimatopmødet noget med regnskoven at gøre?
Hvad sker der hvis hele regnskven bliver fældet?
Hvis vi ikke gør noget ved klimaet, dør vi så?
Kærlig hilsen Shuhui og Mathilde!
shuhui og mathilde
15. dec, 2009
hej casper
vi er to piger som ikke aner hvad NGO og COP15 er for noget??????
kærlig hilsen shuhui og mathilde
Casper Vestereng
15. dec, 2009
Hej med jer,
en NGO er en non-governmental organization hvilket i forbindelse med klimatopmødet typisk vil sige en miljøorganisation, der er uafhængig af staten.
COP står for conference of parties, altså en partskonference. Det er konference nummer 15, derfor COP15.
Se mere her
mvh
Casper, Energihjem.dk
Sonja
15. dec, 2009
Hvad er skyld i klimaforandringerne? skal bruge 7 grunde.
Chaqueline
15. dec, 2009
Hej Casper.
Har om det her uoverskuelige emne ”klimatopmødet” i skolen og skulle gerne ha’ skrevet en rigtig god opgave til på torsdag. Desværre synes jeg virkelig det er forvirrende, så tænkte på om du havde nogle gode links til nogle sites hvor jeg måske kunne forstå mig lidt bedre på klima konferencen ..
Og, så kom jeg også til at tænke på om du muligvis havde nogle links til nogle af de NGO’er der er med til klimatopmødet. Har skrevet om greenpeace (er de overhoved med i klimakonferencen?) men ville gerne uddybe det lidt med nogle NGO’er fra andre lande.
ups, det vare meget
håber ikke at jeg selv blev for uoversuelig.
M.v.h Chaqueline Christophersen
Kasper sørensen
14. jan, 2010
hvad kom der ud af COP15 mødet?
Karoline
02. feb, 2010
hvem deltog i klimatopmødet december 2007??
hvorfor var mødet i københavn særlig vigtigt?
hvad er kyoto-aftalen og hvad går den ud på?
hvad er en lobbyist, og hvad kæmper lobbyister for på topmødet?
hvilken rolle har værtslandet på et topmøde?
Lasse Juul Jensen
02. feb, 2010
Hej Casper Vestereng.
Vi tænkte på om du kunne hjælpe os med at svare på et spørgsmål?
Hvad tror du der skal til for at der bliver indgået en aftale til cop16 i Mexico?
Casper Vestereng
03. feb, 2010
Hej Lasse,
det er desværre ikke et spørgsmål, der er så let at besvare, men den nemme løsning vil være at sige, at der skal en masse velvilje fra samtlige lande til.
Det kræver dog også en nærmere definition af, hvilken type aftale, vi snakker om. Der er formentlig gode chancer for at der kommer en eller anden form for aftale i stand, men om det bliver en stram og krævende aftale eller blot en klimaerklæring som ved COP15, det kan vist kun tiden svare på.
Hvis du har brug for flere vurderinger, så vil jeg anbefale dig at stille dit spørgsmål inde på debatsiden Klimadebat.dk. Derinde har brugerne meget mere viden om klimaforandringerne, end jeg har, og de fleste har skarpe holdninger. Så de kan helt sikkert komme med nogle gode bud.
mvh
Casper, Energihjem.dk
Jonas
08. jun, 2010
hej folkens
jeg har et spørgsmål.
hvorfor er det en fordel for, at miljøaftaler indgås mellem mange lande, fx i eu eller fn?
Casper Vestereng
08. jun, 2010
Hej Jonas,
Hvis den globale opvarmning skal reduceres, så kommer det til at koste rigtig, rigtig mange penge. Derfor vil de forskellige lande have alle til at bidrage.
Samtidig kan man sige, at nogle lande udleder laaaaangt mere CO2 end andre, og derfor ønsker dem, der ikke ‘sviner’ miljøet så meget til, at de største CO2-syndere også bidrager med midler og initiativer. Derfor er løsningen at indgå en global og bindende aftale, som de forskellige lande skal overholde.
mvh
Casper, Energihjem.dk
sopfie-kille
09. jun, 2010
hej
jeg er en pige som skal lave en stil om klimatopmødet og skal have de vigtigste landes meninger om det, ved du hvilke lande der var vigtigst, og deres meninger om det?
Casper Vestereng
09. jun, 2010
Hej,
det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Jeg ved, at Kina og USA var to meget, meget vigtige lande, men det er svært at sige, hvad de mente om klimatopmødet. Jeg tror, du må prøve at bruge Google og så søge lidt mere specifikt. Så kan du måske finde frem til nogle vigtige meninger.
Jeg håber, at det kan hjælpe dig lidt videre,
mvh
Casper, Energihjem.dk
Caroline
14. sep, 2010
Hej Casper
Jeg er igang med en skole opgave. Jeg ville lige spørge dig om et par spørgsmål.
Hvad var grunden til at COP15 blev en fiasko?
Fandt de en løsning på tingene, og fik de lavet en klima
aftale?
Skal der evt. være et nyt Klimatopmøde?
Håber du kan hjælpe
Mvh. Caroline
Casper Vestereng
15. sep, 2010
Hej Caroline,
jeg kan prøve at svare dig.
Der er et nyt klimatopmøde hvert år. I år er det i Mexico.
COP15 blev kaldt en fiasko, fordi der aldrig blev enighed om en bred aftale om, hvordan de deltagende lande kan nedsætte deres CO2-udslip med de nødvendige procenter, så de ‘redder’ klimaet.
Der blev i stedet underskrevet en klima-erklæring, som er en noget blødere og mindre forpligtende form for aftale. Håbet er dog, at en aftale kan komme på plads ved COP16 i Mexico.
mvh
Casper, Energihjem.dk
Peter Nielsen
07. nov, 2011
Hej Casper jeg vil godt vide hvad selveste formålet er ved disse topmøder,i år er det jo Sydafrika, men hvad er helt præcist formålet?
mvh Peter
Michael Müller
08. nov, 2011
Hej Peter
Undskyld det sene svar. Men ligesom de seneste år står CO2-udledningen øverst på dagsordenen, når landene mødes i Sydafrika til december. Det handler om at komme tættere en konkret aftale om, hvordan verden kan sænke sit samlede CO2-udslip. Reelt set er der ingen lande, der pt. har en reduktionsforpligtigelse, men det er, som jeg har forstået det, det man ønsker at arbejde hen imod. Men den store udfordring er jo at få de store nationer til at mødes med de mindre nationer. Bliver spændende at følge.
Peter Nielsen
09. nov, 2011
Tak for hjælpen