Hulmursisolering

Hulmursisolering

De fleste huse, der er bygget mellem 1900 og midten af halvfjerdserne, har ikke hulmursisolering. Før oliekrisen var varmetab ikke noget, man bekymrede sig for, fordi energien var billig. I dag udgør opvarmning af danskernes huse over halvdelen af det samlede energiforbrug i landet og er en betydelig udgift for den enkelte familie. Og dermed et oplagt sted at spare penge.

Så nemt er hulmursisolering

Hulmursisolering er et nemt og enkelt indgreb. Man fylder hulmuren med isolering ved at løsne nogle mursten i muren og puste isolering ind. Omkostningerne ved hulmursisolering er forholdsvis lave – de begrænser sig til materialepris og udførelse.

Udover de mange penge du sparer på varmeregningen, når du hulmursisolerer, er der mange andre fordele ved hulmursisolering

  • Væggene bliver lune
  • Træk i huset bliver mindre
  • Temperaturen kan holdes på et konstant niveau
  • Mindre kondens og mindre risiko for skimmelsvamp
  • Boligens værdi stiger
  • Du sparer miljøet for CO2

Tjek Hulmursisoleringen

Tjek om dit hus har hulmursisolering

Mange husejere ved faktisk ikke, om deres hus er hulmursisoleret. Gå muren grundigt igennem – måske kan du se, hvor hulmursisoleringen er blevet pustet ind. Du kan også måle murens tykkelse og så bore huller for at tjekke om der er isolering i det eventuelle hulrum.

Hulmursisolering gør huset nemmere at sælge

Alle huse skal energimærkes, når de skal sælges. Energimærkning viser klart og tydeligt hvor godt eller dårligt boligen er isoleret. Den viser, hvor stort varmeforbruget er, beregnet ud fra, hvor godt huset er isoleret. En velisoleret bolig vil selvfølgelig være nemmere at sælge end en dårligt isoleret.

Hulmursisolering er tjent ind på 1-3 år

Typisk vil varmetabet gennem en uisoleret ydervæg være på 60 – 180 kr. pr. m2 ydervæg. En typisk hulmursisolering vil dermed have tjent sig ind på 1 – 3 år afhængig af den valgte opvarmningsform.

Vi formidler gerne kontakten til dygtige isolatører, der giver tilbud på din opgave. Kontakt os ved at klikke på knappen så modtager du tre uforpligtende tilbud på din hulmursisolering.


Lignende artikler:

Efterisolering af boligen Alle huse har gavn af efterisolering – nye og gamle....
Isolering af krybekælder Det kan betale sig at foretage krybekælderisolering i dit hus....
Isolering med granulat Isolering ved hjælp af granulat er en hurtig løsning. Det...

Bookmark og del som du vil::

  • Facebook
  • Twitter
  • Print
  • email
  • Google Bookmarks
  • Live
  • del.icio.us

32 Kommentarer til “Hulmursisolering”

  1. Mette Schlichtkrull

    30. nov, 2009

    Jeg bor til fremleje i en ejerlejlighed med kolde nordvægge og har fået at vide, at det ikke nytter af hulrums isolere fordi hver 3. mursten vender indad på hver anden række. Disse mursten, har jeg fået at vide, vil lave mørke spor i stuerne, fordi de vil være koldere end de områder, hvor der er hulrums isoleret og blive påvirket af stuernes fugtighed.
    Jeg ser frem til dit svar
    Med venlig hilsen
    Mette

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      01. dec, 2009

      Hej Mette, undskyld vores lidt sene svar, men vi blev nødt til at rådfører os med nogle af vores eksperter (Papiruld.dk).

      De er dog overbeviste om at det godt kan svare sig at isolere den hulmur:

      Som jeg forstår spørgsmålet, så er muren med ”faste bindere”? Hulrummet inde i væggen er mindre en hvad vi kender i dag, men det kan godt betale sig at isolere alligevel. Vores erfaring viser, at der ikke kommer mørke pletter/områder på væggen. Isoleringen er med til at ændre temperaturen på binderne.

      Hvis I vil have tilbud på opgaven kan du indsende den hér.

      Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har flere spørgsmål.

      Mvh.
      Johnny – Energihjem.dk

      Besvar denne kommentar
  2. Jesper Andersen

    22. dec, 2009

    Hejsa!
    Jeg er lige flyttet ind hos min kæreste, huset hun bor i er fra 1920 og i 2 etager. Huset er så pivende koldt, at der er kondensvand på næsten alle vægge og vinduerne er næsten ikke til at åbne pga fugt, endvidere trækker det selvom alle vinduer er lukket. Hun er blevet rådet til ikke at hulmurs-isolere, for når hun har 300 mm isolering under taget er det bare spild af penge, og desudden vil hun bare få problemer med skimmelsvamp hvis hun gør det.Jeg ved ikke lige hvor de får det fra, for mig lyder det fuldstændig underligt at man får skimmelsvamp af at huset er godt isoleret. Gør mig det lige klart hvordan det hele hænger sammen.

    Mvh
    Jesper Andersen

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      04. jan, 2010

      Hej Jesper,

      Jeg har rådført mig hos en af vores leverandører og de vurderer ud fra din beskrivelse at I med stor sandsynlighed sagtens kan hulmurisolerer.
      Fugten på indersiden af murene er pga. manglende isolering så dug punktet bliver indvendigt. Isoleringstyper som eksempelvis papirisolering sænker endvidere fugt niveauet indenfor pga. ævnen til at transportere fugt, da damptrykket er højst inde.

      Jeg vil råde dig til enten selv at finde en isolatør som kan komme ud og give jer en “second opinion”, alternativt er I meget velkommen til gratis at sende opgaven ind til os, så finder vi op til 3 isolatører som vil kontakte jer.

      Johnny – Energihjem.dk

      Besvar denne kommentar
  3. Allan Nielsen

    26. jan, 2010

    Hejsa!
    Bor i et muret parcelhus fra 1973. Huset er skalmuret med hvide mursten ude og indervæggene er af letbeton.

    Da jeg for et par år siden satte nye vinduer i kunne jeg se at hulrummet var isoleret med rockwool. Men det så ud som om at det var faldet sammen/sunket og der var hulrum imellem isolering og inder/ydervæg.

    Kan det lade sig gøre at hulmursisolere når der allerede ligger isolering? (Altså blæse granulat eller lign. ind). Evt. hvis man piller tagplader af og sprøjter det ned oppe fra?

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      26. jan, 2010

      Hej Allan, tak for dit spørgsmål om hulmursisolering.

      Huset kan efterisoleres både oppefra, ved at fjerne tagplader, samt i gennem fugerne i facaden.

      Isolering i gennem fugerne i facaden, er måske en bedre løsning, da den gamle isolering inde i væggen, bliver presset ind til bagmuren og hulrummet foran isoleringen, bliver fyldt med isolering.
      Dette kan udføres uden at der fjernes en sten fra facaden. Isoleringen kan forgå i gennem fugen og derfor slipper man for at få grimme ”ar” i facaden.

      Håber det svare på dit spørgsmål.

      Mvh.
      Johnny – Energihjem.dk

      Besvar denne kommentar
  4. Allan Nielsen

    26. jan, 2010

    Tak for det hurtige svar! ;o)

    Er der et firma du kan anbefale? Gerne fra Køge/Stevns området.

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      27. jan, 2010

      Hej igen Allan,

      Jeg vil anbefale dig at indsende din opgave til os, derved finder vi 3 isolatører som køre i dit område og som gerne vil give et tilbud på netop din hulmursisolering. Det fungerer ved at du udfylder formularen her, derefter bliver du automatisk kontaktet af isolatørerne inden for 3 arbejdsdage.

      Alternativt kan du tjekke vores Grønne virksomheder, denne liste er dog under opdatering så der er ikke så mange derinde i øjeblikket.

      Mvh.
      Johnny – Energihjem.dk

      Besvar denne kommentar
  5. Lone Larsen

    21. feb, 2010

    Hej! Vi købte for fire år siden en gammel patriciervilla fra 1912, med kælder (delvis krybekælder), stueetage og 1. sal. Især på 1. salen døjer vi med skimmelsvampe på væggene, mest bag skabe og reoler, og man har tilsyneladende på et tidspunkt forsøgt at hulmursisolere huset, eftersom det meste af krybekælderen er fyldt med flamingogranulat – som også pibler frem, hver eneste gang vi har gang i renoveringen.

    Vi tænker, at den isolering, man engang sprøjtede ind, den er “sunket”, så væggene omkring især førstesalen slet ikke er isolerede mere. Kan man måle sådan noget efter og se, hvor der er isoleret og hvor der ikke er? Vi har ladet os fortælle, at man ikke mere bruge flamingo, hvad bruger man så, og kan det forliges med den isolering, der allerede er i murene – eller skal det hele laves om?

    Findes der en cirkapris, som vi kan bruge som tommelfingerregel, så vi har bare en lille anelse om, hvad det vil koste?

    Mvh Lone, 9382 Tylstrup

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      04. mar, 2010

      Hej Lone, undskyld det sene svar, men her er hvad en af vores samarbejdspartnere (Papiruld Danmark) har svaret:

      Ja, der kommer helt sikker til at mangle isolering hvis den bliver ved med at komme ud, hver gang I har gang i renoveringen.

      Mit forslag er, at kontakte en af vores autoriserede isolatører i jeres område og få ham til at se på sagen. Det er bedre at vurdere hvad der skal til, når en professionel har kigget på sagen.
      I dit område er vores autoriseret isolatør Hammer Byg T & S, tlf. 98293034. De kommer gerne ud og kigger på opgaven, derefter fremsender et uforpligtende tilbud.

      Alternativt kan du indsende din opgave, og få flere uvildige tilbud via vores opgaveservice.

      Held og lykke.

      Besvar denne kommentar
  6. JH

    21. mar, 2010

    HEJ..
    Vi har lige fået hulmursisoleret vores hus fra 1952.
    Vi er glade for dette, og kan allerede mærke effekten,
    Nu har vi bare det problem, at de nye fuger er noget lysere end de gamle…. Det ser ret grimt ud på facaden . har du nogle ideer til hvordan fugerne kan gøres mørkere?
    VH JH

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      22. mar, 2010

      Hej JH,

      Jeg har spurgt rundt blandt nogle murere, og de er alle enige om at det er meget svært at gøre noget ved de fuger. Dog er der et “gammelt husråd” hvor I kan blande lidt jord i noget murersyre (saltsyre) og så forsøge jer frem over flere omgange..

      Håber det kan hjælpe jer.

      Besvar denne kommentar
    • jan

      08. jun, 2010

      Hej JH

      hvad produkt har i fået blæst ind i jeres hulmure?havde i noget i hulmuren i forvejen?

      Besvar denne kommentar
  7. JH

    23. mar, 2010

    Tak for dit svar. Vi har i mellem tiden faktisk fået firmaet til at lave fugerne om, da det bare ikke var i orden. Ved godt at det kan være svært at få det til at ligne de gamle fuger 100 %. Men synes alligevel godt man kan forvente at de ligner nogenlunde, ellers tror jeg da også at mange ville tænke over det en ekstra gang inden de fik hulmursisoleret?
    Håber i hvert fald det bliver pænt i 2. omgang, ellers må vi tage dit råd i brug.
    Mange tak for dit svar, og fordi du gad bruge tid på at ringe rundt.

    VH JH

    Besvar denne kommentar
  8. jan

    08. jun, 2010

    Hej, jeg overvejer at få mine hulmure efterisoleret,huset er fra 1950,og jeg har boret et par huller i væggen,og kan se at der er noget isolering derinde,men hvor meget er svært at sige,men kan der godt blæses noget ind selv om der er noget i forvejen,og kan det blive fordelt ordentlig i hulmuren,jeg ved at de borer et hul for hver 2×2 mtr som de blæser ind af

    på forhånd tak

    Besvar denne kommentar
  9. jan

    08. jun, 2010

    ok,men ham jeg har talt med bruger papir uld,hvad er din erfaring med dette produkt

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      08. jun, 2010

      Hej Jan, det er måske lidt svært for os at være uvildige overfor Papiruld, da de annoncerer her. Men jeg kan fortælle at vi har haft et samarbejde med dem i mange år efterhånden, og vi får overvejende positivt feedback fra de kunder de har været hos. Ydermere ved jeg at Papiruld er “blåstemplet” af bl.a. Teknologisk Institut og Dansk Brandteknisk Institut.

      Håber det var svar nok?

      Besvar denne kommentar
  10. jan

    08. jun, 2010

    ja,det er måske rigtig,ved du hvor man kan læse om folks erfaring med papiruld,altså om de er tilfreds med det.

    jan

    Besvar denne kommentar
  11. jan

    10. jun, 2010

    ok,kender du til sådan noget flamingo stykker der bliver blæst ind i hulmuren,om hvordan det isolerer?og hvor godt det er kontra papiruld

    på forhånd tak

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      10. jun, 2010

      Hej Jan,

      Jeg er ret sikker på at papirisolering isolerer bedre, og så har flamingokugler også en tendens til at falde sammen efter noget tid, således at hulmuren løbende skal fyldes op.

      Besvar denne kommentar
  12. jan

    10. jun, 2010

    Hej Johnny, nu har jeg lige talt med en som bruger papiruld, han siger at det ikke bliver godt da der er rockwool i hulmuren i forvejen, han sagde at det ville blive noget hø, men du siger noget andet.

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      10. jun, 2010

      Hej Jan,

      Jeg er 99% sikker på at man sagtens kan isolerer med papiruld selvom der ligger rockwool i hulmuren. Vi har formidlet mange opgaver af denne type, og jeg har aldrig hørt om at det ikke har kunne lade sig gøre.

      Besvar denne kommentar
  13. jan

    10. jun, 2010

    Ok, det er jo nok sådan nogle bats der sidder i muren, vil du sige at det er bedst hvis jeg prøver at pille ½ sten ud, er det lige meget hvor jeg piller den ud i væggen?

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      10. jun, 2010

      Hvis jeg var dig, så vil jeg inviterer en isolatør ud til boligen, og sammen med ham kigge på hvilke muligheder der er for efterisolering. Men selv om det er rockwool bats, så kan der stadig sagtens efterisoleres med papiruld i din hulmur, jeg har nu fået dette bekræftet af Papiruld Danmark.

      Besvar denne kommentar
  14. jan

    10. jun, 2010

    Det har der været, og de er i tvivl om hvor meget der er i muren,og dem der bruger papiruld siger jo at deres er absolut det bedste, og dem der bruger knust flamingo siger at deres er det bedste, så står man der og ved ikke hvad man skal gøre.

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      10. jun, 2010

      Hej Jan, ja det er jo den klassiske situation. Vi vil ikke tage parti, for som før nævnt annoncerer nogle af isolatørerne hos os, så derfor må vi betegnes som inhabile. Personligt vil jeg dog vælge organiske isoleringsmaterialer som papirisolering, træfiberisolering, hør, og lignende. Primært fordi disse isoleringsmaterialer er langt mere miljøvenlige end eksempelvis flamingo.

      Besvar denne kommentar
  15. jan

    10. jun, 2010

    Det kan jeg godt se fra din side, synker papiruld sammen som nogle siger at flamingo granulat gør(ved ikke om det passer).

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      10. jun, 2010

      Jeg ved faktisk ikke om papiruld/papirisolering har samme tendens til at synke sammen. Men jeg kan bekræfte at jeg fra forskellige kilder har hørt at flamingogranulat med tiden skulle synke sammen.

      Besvar denne kommentar
  16. jan

    10. jun, 2010

    Ok, men forsvinder papiruld ikke efter fx 10 år, og bliver til ingenting og så er væggen tom?

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      10. jun, 2010

      Det har jeg godt nok aldrig hørt om i hvert fald..? Jeg vil anbefale dig at tage fat på en papirulds isolatør, de kan sikkert svare dig bedre på alle dine spørgsmål.

      Besvar denne kommentar

Skriv en kommentar