Energirenovering skal give ret til et større hus

Energirenovering skal give ret til et større hus

Nu skal du have lov til at bygge et større hus. Sådan lyder et nyt forslag fra Venstre. Idéen er at give boligejere en gulerod, således at energirenoveringer, der lever op til kravene i miljøklasse et, giver ret til større bebyggelse af grunden. Det skriver Ritzau.

- Vi vil gerne have gang i renoveringen af det eksisterende boligbyggeri, og derfor er vi simpelthen nødt til at dele lokkemad ud. For vi kan se, at der sker ikke så meget med energirenoveringen i vores huse og villaer, siger Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt.

I dag siger reglerne, at 30 procent af en grund må bebygges, men det vil Venstre hæve til 35 procent i det nye forslag. Baggrunden for den beslutning er, at boligejerne skal til at sætte gang i energirenoveringerne, hvis Danmark skal leve op til sine egne mål om et lavere energiforbrug.

Målet er at sænke CO2-udledningen med 20 procent i løbet af ti år fra ikke-kvotebelagte områder som landbrug og boliger.

Lovpligtig energimærkning
Regeringen krævede sidste år, at energiforbruget skulle nedsættes med mindst 75 procent i nybyggeri, men der skal også ske energisikring i eksisterende boliger, mener energiordføreren.

Der har tidligere været uenighed i Venstre om energimærkning af huse, men nu er hele partiet bag forslaget om energimærkning, lover energiordføreren.

- Der er enighed i Venstre om det. Det er regeringens linje, der er enighed om, og regeringens linje er, at alle huse skal energimærkes, siger Lars Christian Lilleholt til Ritzau.


Lignende artikler:


Isolering kan give bagslag Det er naturligvis en god idé...

Gratis energitjek kan give store besparelser Socialdemokraterne vil tilbyde gratis energitjek til...

Energirenovering på plakaten Der er fokus på energirenovering af...

Skriv en kommentar



LÆS OGSÅ:


Skrotningsordningen for gamle oliefyr er nu cirka en måned gammel. Alligevel er der stadig masser af penge i puljen, som ...